Lyt til artiklen:

Arbejde og kørekort til lastbil for at blive medejer

00:00
Hastighed: ???x
09:35

Et lastbilkørekort og arbejde i virksomheden om dagen og studier om aftenen - sådan var opfordringen fra Kristian Helms til sine sønner for at lade dem blive medejere af Helms TMT Centret i Lind ved Herning.

Familievirksomheden Helms TMT Centret er fra deres nye regnskabsår, som begynder den 1. juni, 100 procent overdraget til tredje generation i familien, idet brødrene Allan (39) og Jakob Helms (33) fra 1. juni hver ejer 50 procent af selskabet. Dagen før overtog de deres fars sidste promiller af aktiekapitalen.

Dermed er det farvel til deres far Kristian Helms (64) i ejerkreds og direktion, men han vil dog fortsat varetage opgaver i virksomheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg synes stadig, det er en spændende branche, og det er stadig sjovt, så jeg vil gerne bidrage, hvor jeg kan, men uden at stå i vejen for Allan og Jakob - og så tager jeg et år eller to ad gangen, siger Kristian Helms.

Både han og sønnerne understreger, at det ikke betyder ret store ændringer i dagligdagen, at generationsskiftet nu er tilendebragt.

Snakker med folk

- Jeg kan lide at snakke med folk, og jeg tager de opgaver, jeg synes er sjove. Jeg kan også bruge tid på at nurse firmaets netværk og måske gå en tur ned i salgsafdelingen, siger Kristian Helms.

rich-media-2
En ny hal er opført af stålspær med høje ben og beklædt med træ. det får bygningen til at falde fint i med omgivelserne og giver en høj udnyttelsesgrad helt ude ved væggene. Foto: Rasmus Dalsgaard.

Han er i det hele taget klar til at løse mangeartede opgaver. Aktuelt sidder han og analyserer på en større udbudssag, som Helms TMT Centret overvejer at deltage i.

- Hvis telefonen ikke besvares af andre, ringer den videre, og så kan det være, at opkaldet havner hos mig, og så vil jeg gøre, hvad jeg kan for at hjælpe kunden. Jeg kan sikkert også passe butikken, hvis drengene vil have et par ugers ferie, tilføjer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

12 års forløb

Generationsskiftet i Helms TMT Centret blev indledt i 2010, da sønnerne Allan og Jakob Helms overtog aktieposter i virksomheden. Allan Helms havde allerede arbejdet i virksomheden, siden han som 20-årig kom ind i virksomheden i 2003. Han tog lastbilkørekort og læste HD om aftenen ved siden af jobbet i farens virksomhed. Og da lillebror Jakob Helms i 2010 kom hjem fra Australien, overvejede han egentlig at læse på fuldtid.

På det tidspunkt skulle et glidende generationsskifte indledes, og hvis Jakob ville være medejer af virksomheden, lød farens opfordring, at han skulle tage et lastbilkørekort og passe et job i virksomhedens Århus-afdeling. Studierne kunne han klare om aftenen, og sådan blev det. Og han blev medejer. Han var da 21 år - ligesom Kristian Helms var i 1979, da han begyndte i firmaet, som han overtog i 1995 fra sin far, Knud Helms.

rich-media-4
Familien og historien fylder meget hos Helms TMT Centret. På flere vægge findes billeder af firmaets grundlægger, Knud Helms. Foto: Rasmus Dalsgaard.

Begge sønner er i dag glade for lastbilkørekortet, for det det er praktisk at kunne tage maskiner med på lastbilen, hvis man alligevel skal køre en strækning. Og så oplever de i øvrigt, at det respekt mange steder at ankomme med lastbil og hænger, oplever de.

Med den lange årrække til at gennemføre generationsskiftet, har Allan og Jakob Helms kunnet overtage en større og større bid af virksomheden i takt med, at de har arbejdet i virksomheden og optjent andele af overskuddene. Og samtidig er flere og flere arbejdsopgaver skubbet over på brødrene.

Et eksempel er Helms TMT Centrets nye lokalitet, der er ved at blive bygget i Ringsted. Det er et rent tredjegenerationsprojekt, som Kristian Helms ikke har været involveret i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tidligere lokalitet i Ringsted var ejet af Kristian Helms' eget selskab og har derfor ikke været en del af generationsskiftet. Og Den nye lokalitet har fra begyndelsen været 100 procent ejet af Allan og Jakob Helms.

Mesterlære

Begge sønner har med andre ord været i god gammeldags mesterlære.

- Og vi har haft en mester, der var god til at give os plads, siger de begge.

rich-media-6
Allan (tv) og Jakob Helms bygger videre på virksomhedens stærke værdier. Foto: Rasmus Dalsgaard.

Der fulgte ansvar med, og der var ikke meget hjælp at hente hos far, hvis de ringede til ham.

- Han sagde som regel, at han ikke havde tid til at tage sig af det, og at det måtte vi selv løse, fortæller de.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brødrene havde desuden tidligt ansvaret for mindre agenturer med alt, hvad det indebærer af fabrikskontakt og meget mere. Og også HR og alt vedrørende medarbejderne i Århus-afdelingen stod de selv for.

Kristian Helms afviser, at det var en bevidst strategi, at sønnerne skulle smides ud på dybt vand og selv lære at løse opgaverne.

- Jeg har bare ikke et kontrolgen. Det betyder så på den anden side, at vi har haft folk, som er kørt langt ud ad et sidespor, før vi har opdaget det - og det koster, siger Kristian Helms.

Værdibaseret ledelse

Selvom kontrolgenet har været fraværende hos Kristian Helms, har stærke værdier alligevel understøttet kursen i Helms TMT Centret.

- Vi har altid haft en meget værdibåret ledelse, og den bæres videre af os, siger Allan og Jakob Helms.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-9
Efter nogle år uden vand i springvandet, springer vandet igen lystigt. Foto: Rasmus Dalsgaard.

Rundt om i hovedsædet hænger også billeder, som minder alle om nogle af værdierne. For eksempel kan man læse, at tilfredse kunder er den bedste strategi, og at en forretning, som udelukkende handler om at tjene penge, er en dårlig forretning.

En af Helms-værdierne, der er gået i arv fra grundlægger Knud Helms, kan man kalde økonomisk snusfornuft.

- Min far sagde altid, at vi skulle spare det halve op, fortæller Kristian Helms.

Men på andre områder har han dog bevæget sig lidt væk fra sin fars principper. For eksempel er han holdt op med at skrive på begge sider af papiret.

Men omtanke i ressourceforbruget præger stadig ånden hos familien Helms.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man kan sige, at vi var gode til det med klimaaftryk længe før, det blev moderne, siger de og nævner, at bygningerne for 20-25 år siden blev forsynet med solceller, og der bliver opsamlet regnvand til at vaske med.

Det er også tilfældet på den senest opførte bygning.

rich-media-11
Der er gjort meget ud af at bevare nogle af de gamle træer omkring den nye, træbeklædte bygning. Foto: Rasmus Dalsgaard.

Den nye bygning er i øvrigt en markant hal beklædt med træ og tilpasset sin placering bag de øvrige bygninger og klos op ad den bagvedliggende skov. I forbindelse med byggeriet er flere gamle træer blevet bevaret rundt om bygningen.

50 år uden budgetter

Helms TMT Centret drives i øvrigt helt utraditionelt uden budgetter.

Vi har ikke haft et budget i 50 år. Vi er målsøgende - ikke målstyret, for det er en god måde at sikre, at vi hele tiden tilpasser os, mener Kristian Helms.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller, at der heller ikke er målstyring af sælgerne.

- Det kræver selvfølgelig, at vi har medarbejdere, der kan drive sig selv, og det kan selvfølgelig være svært, når man ikke har noget at styre efter. Men vi har heldigvis haft mange dygtige, selvdrivende afdelingschefer, siger han.

Og mange medarbejdere bliver længe i virksomheden.

- Vi har en medarbejder, der nærmer sig 60-års jubilæum, og hans lillebror er her også. Og tilsammen har de nok tæt på 110 års erfaring her i virksomheden, fortæller Kristian Helms.

Han sætter pris på den stabilitet, som medarbejderne har bidraget til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har været heldige med organisationen - den har ikke givet os søvnløse nætter - den har nærmere beskyttet os, siger han.

Kristian Helms mener, at fraværet af målstyring blandt andet har kunnet lade sig gøre, fordi virksomheden ikke har en international koncern i ryggen, som hele tiden presser på for at få solgt nye maskiner.

Familieeje

Kristian Helms fremhæver, at Helms TMT Centret er et af efterhånden få familieejede selskaber i en branche, hvor der i stigende grad kommer udenlandsk kapital.

- Da vi begyndte, var der mange familieejede maskinforretninger omkring Herning. Nu er vi snart alene som familieejet, siger han.

Han ser en stor fordel i familiejet - også selvom et generationsskifte i en familievirksomhed af mange grunde er en stor udfordring i Danmark.

- Det gælder alle kapitaltunge brancher - også landbruget, siger Kristian Helms.

Og han tilføjer, at de slet ikke har den samme udfordring med blandt andet arveskat i for eksempel Tyskland, Sverige og mange andre lande.

- Derfor er det svært for små familieejede virksomheder at forblive familieejede, mener han.

rich-media-14
Et gammelt skilt viser, hvordan en ny Porche i sin tid blev solgt til en sætpris med både mekanisk lift, plov og harve. Foto: Rasmus Dalsgaard.

- Erfaringen med familieejerskab i Helms TMT Centret er dog rigtig gode ifølge både anden og tredje generation i virksomheden.

De oplever, at det også giver en speciel relation til mange af de familieejede fabrikker, som Helms TMT Centret samarbejder med.

De fremhæver desuden, at de fleste samarbejdspartnere er specialister på deres felt.

- I de familieejede virksomheder møder vi stolthed og ejere, der står op for deres produkter og er specialister på deres område. Vores samarbejde kommer ofte til at handle om mere end bare at sælge et produkt, siger Kristian Helms.

Han stiller det op imod, at mange af konkurrenterne er full line og derfor kan have svært ved at være specialister på det hele. Han konstaterer, at de store full line-koncerner ofte opkøber familieejede specialister for at stå stærkere som full line-producent og -leverandør.

- Den største udfordring, vi kan få, er, hvis en af de store koncerner overtager en af vores leverandører, vurderer Kristian Helms.