Lyt til artiklen:

Regeringen anerkender: Skovpolitik giver forsyningsproblemer

00:00
Hastighed: ???x
07:08

Ministre anerkender, at de såkaldte naturnationalparker og urørt skov vil føre til vanskeligheder med den danske træforsyning og resultere i mere CO2-udslip.

Mankoen på CO2-regnskabet bliver større, og varmeværker, tømrere og møbelsnedkere får sværere ved at skaffe dansk træ, når 12 procent af skovene omdannes til urørt skov.

Det er konsekvenser af naturnationalparker og urørt skov, som Miljøminister Lea Wermelin (S) og klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) vedstår.

Fuldførelsen af de skovtekniske beregninger af CO2-konsekvenserne er undervejs. Uanset bundlinjen vil et underskud blive dækket af det øvrige samfund i initiativerne, der skal sikre 70 procent CO2-reduktion i 2030 i forhold til 1990.

Hvis der er en manko på skov, så indgår det i vores samlede klimapolitik, som skal sikre, at vi når de 70 procent, fastslår Dan Jørgensen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Lea Wermelin og Dan Jørgensen forsvarede aggressivt behovet for omdannelse af knap 75.000 hektar skov til urskov (12 procent af skovarealet), da boligordfører Heidi Bank (V), klimaordfører Marie Bjerre (V) og miljøordfører Jacob Jensen (V) udfordrede regeringens skovpolitik i et offentligt møde i Folketingets klima- og energiudvalg den 7. april.

800.000 kubikmeter

Man kommer til at mangle 800.000 kubikmeter træ om året til træ til byggeri, energi og møbler, når man stopper hugst i 75.000 hektar produktionsskov, anførte Marie Bjerre. Spørgsmålet er følgelig, hvornår og hvordan man kommer tilbage til den tilsvarende mængde.

Miljøministeren leverede brudstykker, men ikke det endegyldige svar. Dels afventer hun CO2-beregningen af Naturstyrelsens drift af naturnær skov (som stoppes), dels vil skønnet indgå i de enkelte projektplaner om urørt skov og naturparker, hvor forslaget til udpegning af de næste 30.000 hektar urørt skov snart sendes i høring.

Ekstra CO2

Det mest konkrete klimatal i samrådet er bundet ind i forudsætninger og antagelser om forvaltning i de urørte skove:

En merudledning i 2025 på 291.000 ton CO2-ækvivalenter årligt i LULUCF-regnskabet (Land Use, Land Use Change, and Forestry, dvs. land- og skovbrugs binding og udledning af drivhusgasser) og i 2030 og 2050 et méroptag på henholdsvis 184.000 og 287.000 ton CO2e/år.

Nyttig elle unyttig

På et tidspunkt stopper urørt skov med at støvsuge CO2 ud af atmosfæren, mens en produktionsskov ville have betyde lagring af langt større mængder i gavntræ. Den mekanisme er der såmænd ikke uenighed om, for - med Lea Wermelins ord - vokser ingen træer ind i himlen. Uenigheden går på balancepunktet mellem natur og nyttiggørelse.

- I helt urørte skove kan vi sikre den største lagring af CO2. I de dyrkede skove kan vi sikre det største løbende optag. Det handler om at finde en god balance. Urørt skov er et centralt element i indsatsen for bedre biodiversitet i Danmark og derfor også en vigtig prioritet for regeringen, erklærede Lea Wermelin.

Stigende behov

- Regeringens hellige gral er urørt skov, sagde Heidi Bank og opfordrede til at skabe bedre biomangfoldighed i produktionsskove, fordi.

- Det er mærkeligt, at urørt skov bliver målsætningen. For mig er det mængden af biodiversitet og et sundt klima, at vi ikke belaster klimaet mere end højst nødvendigt, fortsatte Venstres boligordfører, som gerne vil have træ til at realisere aftalen om bæredygtigt byggeri.

I øjeblikket eksploderer træprisen, byggerier opgives og klimapositive ting skrælles væk, og Heidi Bank kigger desuden frem til 2050, hvor man globalt skal bruge tre-fire gange mere træ end i dag. Derfor gælder det for hende om at sikre en god biodiversitet i skovdriften frem for at skubbe udfordringen til andre lande og tilmed øge klimabelastningen ved at transportere træ over lange afstande.

Det er ikke et enten-eller. Produktionsskovbrug er ikke den slemme laban, understreger hun i jagten på svar om, hvordan kan man gøre produktionsskov mere biodivers.

Træ i byggeri lagrer CO2, og det er specielt godt, når træet har en høj tilvækst, fremhæver Heidi Bank, hvorimod CO2 slipper ud igen, når træet i den urørte skov rådner.

Negativ klimaeffekt

- Vi har en biodiversitets- og en klimakrise, men løsning af den ene krise skal ikke give problemer for den anden krise, foreholdt Marie Bjerre de to ministre.

- Man udlægger 75.000 hektar i statens skove, som har rigtig meget god tømmer. Det må alt andet lige give en klimabelastning. Vi har brug for træ i byggeri og til energi. Hvor meget mere træ skal vi importere, og hvad er klimaaftrykket af yderligere import af træ, spurgte hun.

- Forskerne har peget på udlægning af minimum 75.000 hektar urørt skov i et af verdens mest opdyrkede lande. Vil Venstre give plads til den vilde natur? Regeringen ønsker at give et løft til Danmarks natur. Det har der været behov for i mange år, replicerede Lea Wermelin.

- Vi er et af verdens mest opdyrkede lande, så der er lande omkring os, som enten kan have mere skov eller markant større naturområder. Skulle det betyde, at vi i Danmark siger, at det med biodiversiteten overlader vi bare til nogle andre. Vi dyrker bare det hele... Det er ikke at leve op til vores ansvar heller ikke over for kommende generationer, fortsatte Lea Wermelin.

- Vi skal bruge træ i fremtiden. Vi kommer i det hele taget til at bruge biomasse på en ny måde i energisektoren, men vi skal også gøre noget for biodiversiteten. Det er ikke nok at lave en masse vindmøller, hvis man vil være et grønt foregangsland. Det halter på biodiversiteten, og derfor gør vi mere nu, istemte Dan Jørgensen.

Gradvis nedtrapning

Bekymringerne for forsyning med bæredygtigt træ fra statsskovene forsøger Lea Wermelin af dæmpe ved at henvise til overgangsordningen i aftalen om naturnationalparker og urørt skov.

Leverancerne af løvtræ udfases gradvis over seks år og udgør 20 procent i det sjette år 2026. Leverancer af nåletræ opretholdes i seks til 10 år på det nuværende niveau, og de udfases herefter i de følgende 25 år.

Videre hjælpes private skovejere til en certificering. I første omgang kortlægges naturmæssigt særlig værdifuld skov på private arealer (§ 25-skov).

Skovrejsning omfatter produktionsskov. Lea Wermelin har finansiering til en forøgelse af det samlede skovarealet med 27.935 hektar over 10 år fra 2021 til og med 2030. Der ydes tilskud til privat og statslig skovrejsning samt via Den Danske Klimaskovfond.

Der sker dog en optrapning af hugststop. Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug reducerer hugsten med 20 procent i 2026-31 i de statsskove, som ikke udlægges til urørt skov.

Lyden af motorsav vil stadig kunne høres, men branchen har endnu ikke samlet overblik over, hvornår hjemlige skove leverer samme mængde træ som før iværksættelsen af urskovsstrategien.