Lyt til artiklen:

2021 blev rekordår i Ponsses ordrebøger

00:00
Hastighed: ???x
01:44

Det blev et godt 2021 for skovmaskinproducenten Ponsse, der havde rekordmange ordrer.

Året 2021 var en tid med vækst for Ponsse. Vi havde rekordmange ordrer og alle forretningsområder oplevede signifikant vækst. Pengestrømmen var stærk hele året igennem og vores virksomheds solvens er på et godt niveau.

Sådan lyder indledningen fra CEO Juho Nummela i Ponsses seneste finansielle udtalelse om regnskabet for 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omsætningen for 2021 blev 750 millioner euro, hvilket er cirka 115 millioner euro mere end i 2020 - en stigning på 18%. Resultatet før skat viser også en væsentlig forbedring fra året før. 75 millioner euro lyder det. I 2020 var det 57 millioner euro.

Det fine 2021 skyldes en øget efterspørgsel på skovmaskiner, der begyndte allerede i 4. kvartal af 2020, beretter Ponsse. Det førte til et boom i ordrebøgerne allerede i 1. kvartal af 2021 og især i Rusland var markedssituationen god. Den store efterspørgsel fyldte ordrebøgerne hurtigt, og i slutningen af året havde man bogført ordrer for rekordhøje 440 millioner euro.

Med en travl branche in mente er det klart, at der også var godt gang i den på serviceområdet, hvor Ponsse ligeledes oplevede mere vækst end forventet.

Ponsse forventer at tallene for 2022 kommer til at ligge i samme leje som tallene for 2021. Det er dog med det forbehold, at virksomheden kan blive udfordret af mangel på materialer og reservedele, som man har set det mange andre steder.