Lyt til artiklen:

Dansk Skovforening har fået ny direktør

00:00
Hastighed: ???x
01:11

Efter mere end 20 år på posten som direktør i Dansk Skovforening er Jan Søndergaards afløser nu fundet. Det bliver Anders Frandsen.

Fra den 2. februar hedder direktøren i Dansk Skovforening ikke længere Jan Søndergaard. Efter mere end 20 år på posten takker han af og giver stafetten videre til Anders Frandsen, der kommer fra en stilling som kommunikationsdirektør hos Rigspolitiet, hvor han har været siden 2016.

Det skriver Dansk Skovforening i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anders havde blandt andet en ledende rolle i forbindelse med håndtering af Covid-19, hvor han og Rigspolitiets kommunikationsafdeling på cirka 25 mand havde ansvaret for at styre den fælles kommunikationsopgave på tværs af de involverede myndigheder, skriver foreningen.

Tidligere har Anders Frandsen arbejdet hos Rud Pedersen Public Affairs, Danske Bank og Ingeniørforeningen. Derudover har han været særlig rådgiver for blandt andre tidligere videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen og tidligere klima- og energiminister Connie Hedegaard.

Anders Frandsen er uddannet jurist fra Københavns Universitet og har suppleret sit jurastudie med management-programmer inden for blandt andet public governance på CBS.