Yanmar går i luften med salget af sine første elektriske minigravere på Bauma 2022. Det er producentens plan.

Det sitrer hos Yanmar Compact Equipment. Man har nemlig sat strøm til sin første prototype på en elektrisk minigraver. SV17e er navnet på den nye model, som efter planen skal lanceres på Bauma 2022.

- Vores mål er at bygge stærkere relationer og skabe endnu mere værdi for kunderne. Vores transformation vil favne hele vores forretning og rumme nye produkter med alternative brændstofteknologier. SV17e prototypen er et klart eksempel på vores intention om at skabe en bæredygtig forretning for vores kunder og forhandlere, siger Guiliano Parodi, der er CEO ved Yanmar Compact Equipment.

rich-media-1
Minigraveren skal lanceres til Bauma 2022. Pressefoto.

Minigraveren er målrettet det europæiske marked og befinder sig i 1,5 til 2 tons-klassen. Den er drevet af 48 volt-batterier med hurtig ladekapacitet og udleder intet CO2. Derudover har teamet omkring prototypen lagt stor vægt på komfort, ergonomi, ydeevne, præcision og styring.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vores prototype er særlig, fordi den demonstrerer, at vi er i stand til at overføre kvaliteten og pålideligheden fra vores konventionelle motorteknologi til den elektriske, forklarer Cedric Durand, der er Director Product Management EMEA.

Som forberedelse til lanceringen i 2022 gennemgår maskinen nu en række tests, som skal sikre, at den lever op til forventningerne.

Det er Maskiner A/S, der er forhandler af Yanmar-maskiner i Danmark.