Lyt til artiklen:

"Kattepoter" træder varsomt på græsset

00:00
Hastighed: ???x
03:04

I Rebild Kommune har man gode erfaringer med specialfremstillede dæk, der muliggør skånsom og komfortabel kørsel på græsarealer selv med en traktor på over fem ton.

Med 60 boldbaner, der skal klippes mindst en gang om ugen og flere andre græsarealer, som skal plejes, var det vigtigt for Rebild Kommune at få noget udstyr med en stor kapacitet. Derfor valgte man at investere i en relativt stor traktor med en bugseret rotorklipper, som på trods af dens vægt ved hjælp af specialfremstillede græsdæk uden problemer kan køre på græsarealer.

- Vi får et meget mindre søjletryk med vores såkaldte kattepoter, der er baseret på VF-dæk, og som kan klare, at man kører med et lavt dæktryk. Det lave tryk kombineret med det specielle dækmønster udviklet til plænepleje giver en stor trædeflade og dermed en meget skånsom kørsel, siger Karsten Strauss Mouritsen, der er indkøber i Rebild Kommune.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Du har også mindre græsudtræk fra banen og ude på vejen, når du kører der, fordi mønstret er så tæt. Desuden splitter vi ikke banerne ad, selvom banerne er blevet bløde og fugtige efter vedvarende regnvejr, og vi kører med en traktor, der vejer over fem ton, uddyber han.

En komfortabel arbejdsplads

Erik Jensen kører maskinen hos Rebild Kommune, og han tilbringer dagligt otte timer i traktoren. Han har også hæftet sig ved en øget kørekomfort med specialløsningen.

rich-media-2
Det tætte dækmønster skal mindske mængden af græs, man får slæbt med ud på vejene. Pressefoto.

- Der er ingen støj fra dækkene i førerhuset, færre vibrationer og komforten er rigtig god. Jeg kører med et tryk på én bar, hvorimod jeg tidligere med andre dæk kørte med cirka det dobbelte. Så det gør en stor forskel på mange måder, siger Erik Jensen, som indtil videre har kørt cirka 260 timer i traktoren.

- Det er også lækkert at køre i en traktor af en vis størrelse. Det er noget helt andet end en lille stitraktor, hvor man sidder oven på gearkassen, og der er meget mere larm. På den måde kan man få en meget bedre køreoplevelse, samtidig med at man ikke skal bekymre sig om græsset køres i stykker, eller om det bliver slæbt ud på vejen efterfølgende, da dækmønsteret også forhindrer dette, uddyber han.

Den optimale løsning

Hos PN Maskiner, der har leveret løsningen, og som gennem mange år har leveret løsninger til vedligehold af grønne arealer til flere kommuner, har man gennem tiden gjort sig gode erfaringer med de specielle dæk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Erik Jensen har indtil videre kørt cirka 260 timer i traktoren. Pressefoto.

- Gennem årene har vi oplevet en stigende interesse for de specialfremstillede kattepoter, som jeg mener er den optimale løsning, når den kombineres med en bugseret rotorklipper. Særligt, når kattepoterne baseres på VF-dæk, hvor du i kraft af det lavere tryk får en meget stor trædeflade. Du får på den måde både komfort med en bedre affjedret traktor under alle kørselsforhold, optimal beskyttelse af græsset og en dækmontering, der ikke behøver være så bred, selvom man kører i en stor traktor og har brug for lavt jordtryk. Desuden har vi også oplevet en meget fin holdbarhed på dækket, fortæller Ejner Lauridsen, der er ansvarlig for salg af materiale til kommuner og golfbaner hos PN Maskiner.

Kattepoterne fremstilles i Danmark hos virksomheden Euroband, der siden 1979 har produceret specialdæk til blandt andet traktorer, entreprenørmaskiner og lastbiler.