De første medarbejdere har taget plads i OKNygaards nye kontor på Rosbjergvej i Årslev vest for Aarhus.

Anlægsgartneren OKNygaard er i øjeblikket i fuld gang med at flytte ind i sit nye hovedkontor.

- Det er vigtigt for os, at vi hurtigt og nemt kan komme til vores kunder i hele Jylland, og at de kan komme til os. Placeringen på Rosbjergvej i Årslev vest for Aarhus, med direkte adgang til E45 og Herningmotorvejen, er derfor helt ideel. Der er direkte adgang til det østjyske marked med Aarhus i centrum og til det midtjyske marked med Herning, Ikast og Silkeborg som de største byer, siger administrerende direktør i OKNygaard Ole Kjærgaard.

Virksomheden valgte for et år siden at bygge nyt for at skabe de rigtige rammer for at kunne fremtidssikre en forsat lønsom vækst i OKNygaard.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Nærhed til kunderne er vigtigt for os. Derfor fastholder vi naturligvis vores lokale placeringer rundt omkring i landet. For eksempel flytter vi kun vores stabsfunktioner fra Vejle til Rosbjergvej. De medarbejdere, som står for anlæg, pleje og vedligehold af kundernes arealer, bliver i Vejle, fastslår økonomidirektør i OKNygaard Holger Hansen, som er blandt de medarbejdere, der flytter til Rosbjergvej.

Flytningen er i gang og alle forventes at være på plads i løbet af denne måned, men den officielle indvielse kan først komme på tale, når sundhedsmyndighederne igen afgør at det er sikkert at samles.

Adressen erstatter Hasselager og Grejs og alt forventes at være på plads i løbet af september.