Champost viser på Have & Landskab en sphagnumfri jord til grønne tage og vægge.

Jord uden sphagnum er vejen frem. Det fastslår firmaet Champost, der producerer naturgødet jord, i en pressemeddelelse.

På messen Have & Landskab 2015 i Slagelse viser Champost en sphagnumfri jord til grønne tage og vægge samt store kummer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye jord opfylder målet om mindre brug af kunstgødning og ressourcetunge råvarer som sphagnum. Jorden er udviklet i samarbejde med flere af landets professionelle anlægsgartnere. At jorden er sphagnumfri, gør den særdeles unik og attraktiv i forhold til andre jordtyper. Sphagnum er en begrænset ressource uden næring og til skade for naturområderne.

Grønne tage

Der er kommet stor fokus på etablering af grønne tage og vægge, og en procentdel af al bebyggelse skal etableres med grønne tage.

På messen viser Champost to separate vægge, som er beplantet med sedum, japanske stenurter, bjørnegræs, japansk star og husløg.

- Du vil opleve en fantastisk vækst, hvor du tydeligt kan se, hvordan rødderne spirer og hvordan produktet har de egenskaber om at være drænende og vandholdende. Dette er en kombination af de tre materialer, som danner grobund for dette produkt, fortæller direktør Søren Goul fra Champost.

EU-blomst

Champosts kerneprodukt består af komposteret, salmonella- og ukrudtsfri hestemøg. Dette produkt er miljøcertificeret med EU-blomsten, som er et synligt bevis på en langsigtet strategi samt fokus på udvikling af bæredygtig jord og naturlig vækst. Der er tilsat Champost Jordforbedring i alle produkter fra Champost, og det gælder også for den nye jord uden sphagnum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I Danmark og i udlandet bliver mange moser fredet, og derfor er det vigtigt at finde alternativer, som mindst er på højde med eller et bedre vækstmedium end sphagnum, siger direktør Søren Goul fra Champost.

Store plantekummer

Der bruges enorme ressourcer på vedligeholdelse af kummer, som året rundt skal se flotte og velholdte ud. Den nye sphagnumfrie jord frigør mange af disse ressourcer, hvilket på bundlinjen kan betyde meget.

Blandt undgår man indkøb af gødning, da jorden i forvejen indeholder naturgødning i form af Champost Jordforbedring.

Det tilsatte vækst-ler gør vandingsbehovet mindre, idet leret opsuger og opbevarer en enorm mængde vand og afgiver det igen efter plantens behov.

Jorden falder ikke sammen, som hvis der var tilsat sphagnum. Derfor minimeres behovet for opfyldning af jord den næstkommende sæson.