Fynsk ATV-specialist satser på at sælge amerikanske kvalitetsdæk i Danmark.

Efter mange års forarbejde er Rødkilde ATV blevet dansk distributør af amerikanske ITP-dæk til ATV'er.

- Det er vi ret stolte af, for vi mener faktisk, at ITP laver verdens bedste ATV-dæk, siger Kim Rasmussen, indehaver af Rødkilde ATV, der har hovedafdeling på Fyn og showroom på Sjælland, Bornholm og i Nordjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dermed passer de perfekt ind i vores strategi om hele tiden at have ATV-produkter af den bedste kvalitet i vort sortiment, fastslår Kim Rasmussen.

Flere fordele

ITP-dæk skiller sig ud ved at være produceret i USA i stedet for Sydøstasien. Desuden har dækkene en række unikke egenskaber i forhold til de fleste standard fabriksdæk, påpeger Kim Rasmussen.

Han hæfter sig blandt andet ved, at ITP-dæk ikke er 4-lags, men 6-lags og derved har sværere ved at punktere. Dækkerne skulle desuden veje mindre end de fleste andre dæk på markedet, hvilket blandt andet giver bedre køreegenskaber samt mindre slid på transmission og styretøj.

- Ville du køre rundt på et dæk fra Kina på din bil? Nej, det vil de færreste, og sådan bør det også være på ATV'en. Der er en forskel, både i kvalitet, levetid og komfort, argumenter Kim Rasmussen.