A. Enggaard har nu valgt anlægsgartner til udearealerne på Arkitektskolen Aarhus,

Valget på anlægsgartner til New Arch-projektet på Godsbanen i Aarhus er faldet på Havia, som er en ny anlægsgartner med Tommy Bertelsen i spidsen.

Totalentreprenør A. Enggaard A/S har valgt det mindre end et år gamle anlægsfirma til at anlægge og tage sig af udearealerne, som blandt andet tæller en 1.100 kvadratmeter taghave, grønne tage med sedum, beplantningsbede, inventar med egesvæller og meget mere. Havia skal også stå for den efterfølgende drift i tre år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er super stolt af, at A. Enggaard har valgt os til at anlægge Arkitektskolen Aarhus. I vores tilbud har vi især haft fokus på bæredygtighed, og det er vi glade for er blevet belønnet. Det er en vildt spændende opgave, og resultatet bliver bare super godt. Jeg glæder mig til at vise det frem, siger Tommy Bertelsen.