I Esbjerg bliver der skudt med skarpe gloser efter en entreprenør, som har fejlberegnet lidt på gadebelysningen.

En supercykelsti med indlagt lys. Sådan én er esbjergenserne nu begavet med, men det har ikke vakt begejstring. Det skriver jv.dk.

Mere end 300 borgere har skrevet på blandt andet Facebook om de to master, som lige nu står nedsænket i belægningen. Men det er da også en fejl, indrømmer kommunen. Formand for teknik og byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S) udtaler til avisen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Anlæggelse af cykelstien har været i udbud og håndteres af en ekstern entreprenør, og i udbudsmaterialet har vi skrevet, at lygtepælene skal placeres 30 centimeter fra kantstenen. I det her tilfælde har man dog målt fra den yderste kantsten i stedet for fra fortovets kantsten, som det ellers normalt er praksis", siger han.

Den eksterne entreprenør retter hurtigst muligt op på fejlen, lyder det videre.