Som en af arrangørerne bag Have & Landskab havde Danske Planteskoler også i år en stand på udstillingen. Med et væld af spændende træer, buske og blomster, som indbydende tog imod udstillingens forbipasserende gæster, havde de skabt en lille oase - fri for sælgere med gode tilbud.

- Folk vil gerne følge med i, hvilke trends der er inden for planter, og det får de mulighed for her, siger Bent Leonhard, der er faglig sekretær i Danske Planteskoler. Han synes, standen har været rigtigt godt besøgt, og spørgelysten har været stor.

- Jeg synes, bredden af mennesker, der kommer her, er virkelig interessant. Der kommer stort set folk fra hele branchen, fortæller han.

Grønne pletter

Ud over det lille, grønne frirum, blev lejligheden også udnyttet til at gøre opmærksom på, hvordan Danmark kan blive lidt grønnere at bo i. Betegnelser som "Grønne pletter," "Bynære skove" og "CO2 optages af bytræer" stod skrevet på flag og brochurer.

- "Sammen planter vi Danmark grønnere." Det er sloganet i kampagnen "Grønne Pletter," fortæller Bent Leonhard. Han har rykket tid ud af en presset kalender, for blandt andet at fortælle gæsterne på Have & Landskab om Danske Planteskolers fokusområder.

Kampagnen Grønne Pletter har til formål at skabe lidt variation i de ellers grå og triste nuancer, der dominerer i de danske byer. Tanken er, at befolkningen skal være med til at bestemme, hvilke steder de grønne pletter skal anlægges.

- Man går ganske enkelt ind på Grønne Pletters hjemmeside, hvor man kan nominere et sted til en grøn plet, forklarer Bent Leonhard. Og en grøn plet kan laves mange steder. Bent Leonhard nævner blandt andet rundkørsler og et trist hjørne i byen, men i princippet er det kun fantasien, der sætter grænser.

- Vi gennemgår så de indsendte forslag, hvorefter vi vurderer, hvad der er realistisk at lave, forklarer han. Han fortæller også, at selve udførelsen af de grønne pletter sker i samarbejde med kommuner og anlægsgarnere.

Kampagnen er forholdsvis ny. Ind til videre er der kun blevet lavet en grøn plet, og den ligger i Sønderborg. Men tanken er, at der skal laves fire til fem projekter om året.

Skov bringer huspriser i vejret

Bynære skove var også et af de helt store temaer på Danske Planteskolers stand. Faktisk havde de et helt telt, hvor de besøgende kunne gå ind i og læse om fordelene ved skove i byområder. Ud over de åbenlyse rekreative muligheder byboerne får, er der faktisk også et økonomisk aspekt i at plante skove i umiddelbar nærhed af byerne.

- Vi ved, at huspriserne stiger, jo tættere husene ligger på skovområder, fortæller Bent Leonhardt. De højere huspriser er også en god målestok for, hvor meget skov betyder for befolkningen. Desuden giver stigende huspriser samtidigt højere indtægter til kommunen i form af ejendomsskat, og dermed har kommunerne også interesse i at etablere flere bynære skove.

Rent miljømæssigt bidrager skovene til lagring af CO2, ligesom de også reducerer udledningen af nitrat.

Variation gør skoven indbydende

Men det er ikke nok bare at plante en skov i et byområde og så regne med, alting løser sig selv. Skoven skal også designes, så den er indbydende for beboerne og samtidigt billig i drift for kommunen.

- Det er vigtigt med variation i de bynære skove, fortæller Bent Leonhard, mens han peger på et af informationsskiltene, der står i teltet. I samme forbindelse nævner han blandt andet Dyrehaven i København som et godt eksempel. Her er der både gamle og små træer, tæt skov og åbne områder, og denne variation er med til at opfylde de forskellige brugeres præferencer.

Nu er det ikke alle kommuner, der råder over arealer på størrelse med Dyrehaven i de bynære områder, og der går også mange år, før træerne vokser sig rigtigt store. Derfor foreslår Danske Planteskoler, at man skaber variationen med valget af træsorter. Blandt andet kan man bruge birketræer til at skabe en kontrast til de sædvanlige grågrønne farver. Alt i alt er det et spørgsmål om at give skovgæsterne en god oplevelse.