Lyt til artiklen:

Kom til DM i træklatring

00:00
Hastighed: ???x
02:20

DM 2024 i træklatring for mænd og kvinder afholdes d. 3.- 5. maj på Skanderborg Festivalplads.

Den 3. - 5. maj afholder Dansk Træplejeforening DM 2024 i træklatring for mænd og kvinder ved Skanderborg Festivalplads.

Her vil nogle af Danmarks dygtigste træklatrere dyste i fem discipliner om at blive Danmarksmester. Titlen giver adgang til at deltage i ETCC/EM 2024 hvor Danmark kan stille med tre mandlige deltagere og 2 kvindelige deltagere, samtidig med den også giver adgang til ITCC/VM 2024, hvor hvert land/afdeling kan stille med deres mester.

Artiklen fortsætter efter annoncen

EM foregår i år i Jastrebarksko i Kroatien til juli, og VM 2024 foregår i Atlanta USA til oktober.

I DM dystes i fem discipliner, som er arbejdsklatring, redning, hurtigklatring, kasteline og ascent/footlock. Herefter vil de 4-5 bedst placerede dyste i finalen/masteren, hvor den endelige Danmarksmester findes.

Arrangementet har i år det største antal deltagere gennem flere år, idet der samlet vil være 30 deltagere fra ind og udland.

Felixia arbejder for træerne

Se også:

Felixia arbejder for træerne

Konkurrencerne starter fredag ca. kl. 16.30 med en enkelt disciplin, nemlig hurtigklatring. Det er, som navnet næsten siger i sig selv om at komme hurtigst op i et udvalgt træ, og der er virkelig gang i den i denne disciplin.

Lørdag d. 4. maj starter konkurrencerne kl. 8, hvor der sideløbende kører 3 forskellige konkurrencer, som er arbejdsklatring, redning og kasteline. Fra kl. 14 vil Ascent event blive afviklet, og også i denne disciplin plejer der at være godt gang i den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søndag d. 5. maj står på Master (finalen) lige fra morgenstunden til ud på eftermiddagen, hvorefter der er præmieoverrækkelse.

Det koster ikke noget at komme som publikum, så kom glad forbi og hils på. Se og tal med arborister/hjælpere/dommere, som alle elsker at klatre i træer og arbejde med træer.

Stor anerkendelse med VM i træklatring på dansk jord

Se også:

Stor anerkendelse med VM i træklatring på dansk jord

Dansk Træplejeforening er en afdeling under ISA (International Society of Arboriculture) som arbejder målrettet for at fremme forståelsen for bytræers vækst, plantning og pleje i Danmark