Lyt til artiklen:

Tilsyn sætter fokus på sikkerhed i skovbrug

00:00
Hastighed: ???x
00:48

Bedre planlægning og opmærksomhed på at tænke sikkerhed ind i alle arbejdsopgaver. Det er omdrejningspunktet for en ny indsats fra Arbejdstilsynet, der skal forebygge ulykker.

Nye værktøjer til at styrke sikkerheden er et af de greb, der skal bidrage til at rykke ulykkesstatistikken i den rigtige retning i en af de brancher med flest ulykker. I 2024 lancerer Arbejdstilsynet en indsats, der sætter fokus på at forebygge ulykker og styrke sikkerhedskulturen i landbrug og skovbrug.

Fra 2017-22 skete der 33 dødsulykker inden for landbrug og skovbrug. Ulykker sker typisk i forbindelse med håndtering af kvæg og arbejdet med store maskiner.