Lyt til artiklen:

Nomaco leverer otte nye el-arbejdsbiler til Københavns Lufthavn

00:00
Hastighed: ???x
01:53

Nomaco styrker partnerskabet med Københavns Lufthavn, der har investeret i otte nye Melex el-arbejdsbiler fra importøren.

Nomaco har netop leveret otte af den nyeste generation Melex 300 serie el-arbejdsbiler, til Københavns Lufthavn.

Dette er en fortsættelse og styrkelse af et over 20 år langt og solidt partnerskab mellem Nomaco og Københavns Lufthavn. De nye Melex el-arbejdsbiler vil blive anvendt både airside og landside, og repræsenterer en udskiftning af en ældre generation af biler og samtidig en betydelig udvidelse af Københavns Lufthavns Melex-flåde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For Nomaco repræsenterer Københavns Lufthavn en vigtig samarbejdspartner og ambassadørkunde, og vi er utroligt stolte over, at kunne fortsætte det tætte samarbejde. I den kommende tid vil vi nu sammen med lufthavnen sikre, at de nye Melex el-biler lever op til alle kundens ønsker og garantier i kvalitet, siger Lars Pedersen, der er salgschef hos Nomaco Danmark.

De nye Melex 300 biler er den nyeste generation og er skræddersyet til lufthavnens specifikke behov, med blandt andet el-hydraulisk tip, gittersider, skabsløsninger og udvidet akselafstand, som er med til at sikre optimal ydeevne og effektivitet.

Den nyeste generation af Melex biler er desuden udstyret med lithium batterier, der giver en imponerende rækkevidde på op til 100 kilometer, hvilket mere end opfylder behovet for en fuld arbejdsdag i Skandinaviens største lufthavn.

- Vores seneste leverance til Københavns Lufthavn, markerer en yderligere investering og opgradering fra lufthavnen i brug af bæredygtig teknologi og understøtter og styrker Nomacos position som Skandinaviens førende leverandør af el-biler til brug for nærtransport af personer og "lettere" gods, lyder det.