Lyt til artiklen:

Se billederne: Fem nye byrum følger med udvidet metrolinje

00:00
Hastighed: ???x
02:38

På Havneholmen, Enghave Brygge og på Mozarts Plads er arbejdet med at anlægge stationspladserne allerede i gang.

Næste år åbner udvidelsen af metrolinjen M4 mod Sydhavn og Valby, og med de fem nye metrostationer følger der også fem nye byrum.

Det oplyser Metroselskabet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere træer, bænke og cykelstativer skal sørge for, at stationerne ikke bliver travle gennemgangssteder i København, men attraktive steder til glæde og gavn for de mennesker, der bor og arbejder i nærheden.

Stjernearkitekter med i projektet om grøn bypark i København

Se også:

Stjernearkitekter med i projektet om grøn bypark i København

- Ligesom metrostationerne skal pladserne være tilgængelige, overskuelige og trygge.

- For de besøgende skal de slå tonen an for hele lokalområdet og egenarten i de omkringliggende kvarterer, samtidig med at de inviterer til at tage et pusterum i hverdagen, udtaler Jesper Malmkjær, arkitekt hos Metroselskabet, i pressemeddelelsen.

Nyd en pause på pladsen

Arkitekt Jesper Malmkjær fortæller, at der har været et særligt fokus på at sikre, at pladserne spiller sammen med de omkringliggende omgivelser og samtidig passer til kvarterets behov.

- Ved metrostationen Enghave Brygge kommer der for eksempel et stort cykelparkeringsområde med plads til cirka 400 cykler, da vi forventer meget cykeltrafik i området, når Metroen åbner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Enghave Brygge. Visualisering: Juul & Frost Landskabsarkitekter.

- Derudover kommer der en opholdstrappe helt ned til vandet mod syd, som giver folk mulighed for at springe i vandet om sommeren eller nyde en pause på pladsen, når de sejler forbi i kajak eller båd, fortæller arkitekt Jesper Malmkjær.

Men der er også flere fællestræk mellem stationspladserne.

rich-media-5
Havneholmen. Visualisering: Sla Landskabsarkitekter.

- Fælles for stationspladserne er, at de alle har gode adgangsforhold for både gående og cyklister og skal fungere som trafikknudepunkter med skift mellem metro, cykel, gang og bus, og hvor der samtidig er plads til ro, ophold og leg i rare omgivelser.

- Derudover får alle pladserne de metroelementer, vi kender fra resten af byen med elevatortårn, trappenedgang og ovenlys, hvor det har været muligt, siger han.

Arbejdet er i fuld gang

På Havneholmen, Enghave Brygge og Mozarts Plads er arbejdet med at anlægge stationspladserne allerede i gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-7
Mozarts Plads. Visualisering: Sla Landskabsarkitekter.

Arbejdet på Sluseholmen og Ny Ellebjerg, det kommende København Syd, begynder først senere. Det er på grund af, at der på nuværende tidspunkt bliver opført andre byggerier i området, som optager dele af stationspladsarealet.

Alle fem stationspladser står efter planen færdige til sommeren næste år, oplyser Metroselskabet.

rich-media-8
Sluseholmen. Visualisering: Kragh & Berglund Landskabsarkitekter.
rich-media-9
København Syd, det nuværende Ny Ellebjerg. Visualisering: 1:1 Landskabsarkitekter.