Lyt til artiklen:

Forsker planter viden om fugt i træ

00:00
Hastighed: ???x
02:28

En ny afhandling opstiller en model for, hvordan træ opfører sig ved forskellige temperaturer, fugtforhold og belastninger.

Træets egenskaber styres af fugtindholdet. Derfor har det alle dage optaget træforskerne, hvordan træ opfører sig, når fugtindholdet ændres, eller det udsættes for belastning.

Nu har Winston Mmari, ph.d. i byggeteknologi ved Linné Universitetet i Sverige, føjet en ny afhandling til forskningsfeltet. Her udforsker han samspillet mellem temperatur, fugt og fugttransportmekanismer i træ. Det skriver træ.dk

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det primære mål med afhandlingen var at udvikle en model, der kan forudsige den makroskopiske adfærd af træ, der også udsættes for varierende fugt- og temperaturforhold, når det udsættes for mekanisk belastning, fortæller Winston Mmari til Linné universitetet

At beskrive fugtfordeling og transport af fugt i træ er udfordrende, da man skal tage højde for en række forskellige faser og processer såsom absorption, fordampning/kondensation og udvidelse/svind af træfibrene.

Brugbar forskning

Den første del af afhandlingen beskriver, hvordan fugt bevæger sig i træ. Modellen forfines derefter, så den også tager højde for fugtniveauer og vridninger af træet på grund af fugtændringer. Der udføres også simuleringer for at teste modellerne. I den sidste del studeres, hvordan træ revner, og det bruges der en speciel model til. Gennem simuleringer undersøges modellens muligheder, og resultaterne sammenlignes med eksperimentelle observationer.

"Processerne for fugtoptagelse og bevægelse i træet går hånd i hånd med temperaturændringer i træet", siger Winston Mmari og fortsætter:

"Mit speciale viser, at disse komplicerede fugttransportmekanismer i træ og de resulterende deformationer og revner kan beskrives med modeller, der er bygget på stærke matematiske teorier og kan forudsiges gennem computersimuleringer."

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undersøgelsen kan være nyttig både for nutidens træindustri og for fremtidig forskning.

Modellerne kan bruges til at undersøge og eventuelt optimere tørreprocesserne for træ. Derudover hjælper resultaterne med at pege forskerne i de rigtige retninger for fremtidige eksperimentelle og teoretiske undersøgelser for at opnå større viden og forståelse af træ.

Læs den fulde afhandling her