Travlheden har været stor i Dansk Skovforening op til den afgørende beslutning om den nu kommende naturgenopretningsforordning i Europa Parlamentet. Den var imødeset med bekymring for fremtiden for skovejerne. Derfor har man i foreningen arbejdet intenst på at forbedre reglerne.

Onsdag stemte EU-Parlamentet snævert for at lade forordningen gå igennem. Politikerne vedtog dog også flere ændringer, som erhvervspolitisk chef Tanja Blindbæk Olsen har analyseret.

- Bekymringen er faldet betragteligt, selvom vi havde ønsket, at man forkastede forslaget og startede forfra. Men de ændringer, man har vedtaget, er positive. Mange af vores fokusområder er med, siger hun til Grøn Teknik.

Positive forandringer vedtaget

Hun er især glad for, at forordningen ifølge Parlamentet primært skal fokusere indsatsen for habitatnaturtyperne omkring på de allerede beskyttede natura 2000-områder. Der vil dog stadig være en indsats for anden natur, og den prioritering er er fin, mener hun..

Der var oprindeligt lagt op til et mere generelt krav om, at man ikke må forringe naturtypernes tilstand - heller ikke i de dyrkede skove. Det benspænd ville være nærmest umuligt og meget dyrt at leve op til, fortæller Tanja Blindbæk Olesen.

- Man har heldigvis lyttet og valgt en mere pragmatisk tilgang, som giver fleksibilitet til at forvalte arealerne efter deres naturlige udvikling, siger hun.

Skulle man helt undgå forringelser, ville det give at rigtigt svært at sikre for flere skov- og naturtyper.

- Habitatdirektiver har en meget statisk tilgang til naturen, og skovene udvikler sig meget dynamisk. Særligt på bøgearealet, som er en af de primære naturtyper.

Naturgenopretning er positivt

Hun understreger, at man i Dansk Skovforening gerne ser at politikerne arbejder for mere naturgenopretning.

- Vi har bestemt ikke et ønske om at forringe noget som helst. Det er et spørgsmål om at gøre det på en måde, så det kan lade sig gøre i praksis, siger hun.

Hun ser især udfordringer i at bevare status quo i en natur, der også er ramt af klimaforandringer.

- Når nu vi ikke kunne få den afvist, er vi relativt tilfredse med de ændringer, parlamentet har vedtaget. Men EU skal også tage hensyn til både klimaforandringer og muligheden for bæredygtig skovdrift på arealerne. Det kan være svært, hvis man skal fastholde et bestemt niveau, for det kan hurtigt blive meget kunstigt, siger hun.

Uafklarede konsekvenser

Det sidste punktum er dog langt fra sat i sagen endnu. Efter EU-Parlamentet som den tredje instans har vedtaget forslaget, fortsætter det i forhandlinger med EU- kommissionen og Det Europæiske Råd.

Tanja Blindbæk Olsen forventer, at de afgørende trilogforhandlinger begynder i efteråret og at den endelige forordning bliver vedtaget inden valget til Europa-Parlamentet til foråret.

Derfor er det også stadig svært at sige, om forordningen vil få konsekvenser for skovejerne herhjemme. Så Dansk Skovforening får travlt med at forsøge at få vedtaget det, man ser, som den bedst mulige forordning.

- Der vil stadig være pres på hele vejen rundt, og vi fortsætter arbejdet med at få de væsentlige punkter med i den endelige tekst, siger Tanja Blindbæk Olsen.

National fleksibilitet er afgørende

Hun vil blandt andet have fokus på hvor stor magt Kommissionen får til at lave delegerede retsagter. I Europa-Parlamentets beslutning har man begrænset deres mulighed for at lave meget specifikke krav og retningslinjer. Og det er en fordel, mener hun.

- Vi ser tit i EU, at de ikke har forståelse for de nationale forskelle. Derfor ender det med en 'one size fits nobody'-løsninger, og det er selvfølgelig alt andet end optimalt.

- Vores arbejde er bestemt ikke slut i EU endnu, med at sikre, at vi opnår det bedst mulige resultat, siger hun.

Men nu der er sat foreløbigt punktum får hun dog tid til ferie, inden slaget fortsætter frem mod forhandlingerne i efteråret.