Lyt til artiklen:

Specialmaskiner til specialvejen

00:00
Hastighed: ???x
02:49

Med specialmaskineri baner firmaet Grusvej.dk effektivt vejen til den langtidsholdbare grusvej.

Forkert konstrueret og dårligt vedligeholdt kan det være irriterende og frustrerende at færdes på en hullet og skæv grusvej. Er grusvejen fra starten konstrueret korrekt og rigtigt vedligeholdt kan den holde i mange år. Så enkelt er det, mener den nordsjællandske entreprenørvirksomhed Grusvej.dk, som er specialist indenfor dette nicheområde.

Virksomheden har som en af de første aktører i landet investeret i specialmaskineri til etablering og vedligehold af grusveje. Det handler om maskiner fra tyske Stehr, som via Stenderup A/S og Lesanco ApS, har leveret maskineriet, der allerede er i arbejde på de sjællandske grusveje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinparken består af stabiliseringsfræser, grader samt frontmonteret pladevibrator. Med dette udstyr er Grusvej.dk i stand til på kort tid at omdanne en gammel, hullet og slidt grusvej til den fineste og mest stabile kørebane.

rich-media-2
Anlægsprocessen afsluttes med en pladevibrator, der former og stamper vejen med op til 80 Newtonmeter, hvilket svarer til at trykket pr. kvadratcentimeter går 80 cm ned i jorden. Pressefoto.

Kundegruppen er for eksempel private, såvel i byen som på landet, skovdistrikter, landbrug, militære terræner og større grundejerforeninger, typisk i sommerhusområder.

Gamle veje bliver dyre

Mange gamle jord- og grusveje er dannet ved, at man gennem tiden har brugt gamle bygningsmaterialer såsom betonklodser, sten og tegl som stabiliseringslag, hvorefter man blot har tildækket med grus og sand. Vejene er udlagt i en tid, hvor trafikbelastningen var meget mindre end i dag. Samtidigt bliver vi i fremtiden sandsynligvis udsat for kraftigere regnskyl samt tungere og hyppigere transportbelastninger fra renovations- og pakketransportører.

rich-media-3
Christopher Jensen fra Grusvej.dk ved ibrugtagningen af det nye Stehr-specialmaskineri. Salgschef Henrik Lund fra Stenderup A/S gratulerer på den røde løber. Pressefoto.

De gamle og dårligt konstruerede bærelag i grusvejen udvaskes af vandet over tid, og vejen bliver decideret ødelæggende at færdes på, da de fleste bilers styretøj og undervogn ikke er konstrueret til kørsel på et så ringe underlag. Faktisk bliver kørsel på en dårlig vej, overordnet set, dyrere i længden end genopretning og etablering af en ny grusvej, mener grusvej.dk.

Genbrug af vejunderlag

Hidtil har udfordringen ligget i at få de gamle beton- og teglbrokker gravet op af den gamle vej, inden en ny etablering kunne iværksættes. Med det nye Stehr-maskineri arbejder Grusvej.dk med få processer, idet stabiliseringsfræseren med 1000 omdrejninger i minuttet knuser det gamle fundamentlag, og i en dybde på 15 - 20 cm findeler materialerne til hvad der svarer til almindeligt stabilgrus, skrivervirksomheden i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herefter retter graderen vejen til, inden den kraftige pladevibrator afslutter arbejdet og sikrer fastholdelsen af det øverste vejunderlag. Ofte er det ikke engang nødvendigt at tilføre mere grus.

Denne proces er ikke alene tidsbesparende og dermed økonomisk attraktiv, den er også særdeles bæredygtig, da man sparer at etablere vejen helt fra bunden og i stedet anvender de allerede eksisterende materialer.