Lyt til artiklen:

- Roskilde Dyrskue er vigtig for branchen

00:00
Hastighed: ???x
01:46

Maskinforhandleren Sivertsen/Øbakke har været med på Roskilde Dyrskue i en menneskealder. Branchen har ændret sig gevaldigt, siger salgschef Bjarne Obel, men Roskilde Dyrskue kan stadig det samme - og det er vigtigt.

Der er fyldt til randen med varer i butikken i Roskilde, som ligger i forlængelse af værksted og salgsudstilling i forretningen Sivertsen/Øbakke. De to navne er under samme tag, men håndterer forskellige kunder.

- Sivertsen, hvor jeg er salgschef, handler primært med landbruget og Øbakke tager sig af entreprenørsiden, siger Bjarne Obel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Øbakke tager sig af entreprenørsiden og har Kramer og den danske import af Takeuchi, mens Sivertsen handler med landbrugsmaskiner heriblandt New Holland og Amazone. I butikken, som de seneste år også er gået all-in på online salg, har de alt, hvad en landmand eller en entreprenør kunne få brug for af reservedele og værktøj.

- Vi vil gerne være stedét, hvor man går hen og kan få det hele. Og hvis vi ikke lige har det, så får vi det altid hjem, siger Bjarne Obel.

Det er vigtigt for Bjarne at være noget andet end bare en sælger for sine kunder. Han vægter relationen til kunden højt og vil hellere gå glip af et salg, end sælge kunden noget, som de ikke har brug for.

- Det vigtigste for os er, at kunderne er her på den lange bane. Derfor er vores job at finde noget, som passer til vores kunder. Jeg tror, det er dét, man kommer længst med, siger Bjarne Obel.

At være med på Roskilde Dyrskue er på samme måde en langtidsinvestering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg tror ikke, vi sælger hverken mere eller mindre, fordi vi er på dyrskue. Men for os er det vigtigt at bringe vores kunder sammen og skabe mulighed for netværk på Roskilde Dyrskue. Dét er meget værdifuldt for os, siger salgschefen, som selv har været med på dyrskue i over 30 år.