Lyt til artiklen:

Skovenes overskud falder

00:00
Hastighed: ???x
01:24

Dansk Skovforening har udgivet regnskabsstatistikken for de private skoves økonomi i 2020. Den viser et fald i overskuddet på 257 kroner pr. hektar sammenlignet med 2019. Det giver et samlet resultat på skovdriften i de private skove på 1263 kroner pr. hektar.

Det er især den traditionelle skovdrift med træproduktion, juletræsproduktion og pyntegrønt, der har lidt et knæk i 2020. Overskuddet pr. hektar var i 2020 på 275 kroner, mens det i 2019 lå på 450 kroner pr. hektar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Faldende tilslutning

Dansk Skovforening skriver, at der de seneste år har været faldende tilslutning til at indberette tal til brug for udarbejdelse af statistikken.

Antallet af deltagende distrikter var i 2020 på 73 ligesom i 2019, hvilket betyder, at man kun kan vise opgørelsen for hele landet samlet og ikke udspecificeret på landsdelsniveau, som man ellers før har kunnet.

Dansk Skovforening anvender regnskabsstatistikken i sit politiske arbejde, ligesom det er et unikt sammenligningsværktøj for skovejere, og derfor opfordrer man samtlige skovejere til at bidrage til statistikken.