EU-parlamentarikeren Dan Jørgensen (S) vil lægge pres på EU-Kommissionen for at gartnerne kan få udbetalt den lovede støtte som kompensation for høje afgifter.

De danske gartnerier var lovet støtte af regeringen på 75 millioner kroner som kompensation for højere afgifter, men pengene lader vente på sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Støtten skulle have været udbetalt i 2014, men bliver et år forsinket, idet EU's regler på området først skal revideres.

Men nu vil EU-parlamentarikeren Dan Jørgensen (S) ifølge TV2 lægge pres på EU-Kommissionen.

Han vil sikre, at gartnerierne hurtigst muligt kan få udbetalt støtten , som regeringen har lovede i forbindelse med, at den såkaldte PSO-afgift blev hævet. Pengene skulle have været udbetalt i 2014, men bliver et år forsinket, idet EU's regler på området først skal revideres.

- Det her haster. Det drejer sig om arbejdspladser på Fyn, og det skal de vide i EU, og det kræver en løsning så hurtigt som muligt, siger Dan Jørgensen, der vil skrive til EU Kommissionen.

Fast høj pris

PSO står for Public Service Obligation og pålægges alle danskeres elregning. Afgiften blev indført i 1998, da energimarkederne blev liberaliset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Provenuet fra PSO-afgiften går til producenter af grøn energi, så de kan få en fast høj pris for deres el, når prisen ellers er lav.

Energiforliget forudsatte en PSO-omkostning på 2,9 milliarder kroner i 2012, men reelt landede regningen på 4,7 milliarder kroner. Med energiaftalen fra marts 2012 vil PSO-afgiften stige yderligere de kommende år.