Pingvinerne så nysgerrigt til, mens de fire tons tunge platantræer fredag ankom med lastbiler og blev løftet på plads i det nye pandaanlæg i Københavns Zoo.

I alt skal syv platantræer sættes i det 160 millioner kroner dyre panda-anlæg.

Platantræerne kommer fra Tyskland og er gravet op med rødderne. Det er Hededanmark Anlægsgartnere, der står for landskabsdelen, og udfordringen med de tunge træer var at få ordentlig fat med kranen i den 180 centimeter store rodklump på hvert træ.

En vigtig detalje er også, at denne trætype har en evne til hurtigt at lukke skader i barken, som jo er en risiko, når ens bofæller har klør.

Landskabsarkitekt Sine Villadsen

Schønherr

Fredag krævede det lidt mere tid, end man havde regnet med, at få det første træ hejst op. Det skyldes, at man skulle være sikker, forklarer Jan Erland Hansen, der er projektleder for Hededanmark.

- Udfordringen er, at vi har et træ, som vejer omkring fire tons, og det skal vi have ordentligt fat i, for det er ikke som at løfte en Netto-pose. Vi skal have løftet det sikkert og uden at beskadige træet. Det er rodklumpen, der er den tunge, så den skal vi have løftet rigtigt, så den ikke vipper, når kranen løfter, siger Jan Erland Hansen.

Dyr stiler andre krav

Træernes kroner er beskårede, men de har en vis højde. De er ifølge landskabsarkitekt Sine Villadsen fra Schønherr valgt, dels fordi pandaen har brug for træerne som tryghed, idet de flytter ind, og dels er træerne valgt ud fra deres hårdførhed.

- Vi har valgt denne type træ ud fra dets robusthed, så pandaerne kan klatre i dem, uden at træet tager skade. En vigtig detalje er også, at denne trætype har en evne til hurtigt at lukke skader i barken, som jo er en risiko, når ens bofæller har klør, siger Sine Villadsen.

Mens kranen får fat i træerne ét ad gangen, hopper en kænguru rundt i sneen ved siden af byggepladsen. Pingvinerne springer i vandet på skift, og søløverne dukker ind i mellem op i naboanlægget.

For sjakket fra Hededanmark er det en byggeplads, men ikke en helt almindelig en af slagsen.

- Skåret helt ind til benet, så er det bare en byggeplads, og så er der kolorit på, siger Jan Erland Hansen og fortsætter:

- Men det er da sjovt, at man kan kigge til elefanterne og høre dyrene hver dag. Det ser vi sjældent på vores byggepladser.

Men det er ikke bare hyggeligt at se på dyrene hver dag. De stiller også krav til, at man på byggepladsen tager særlige hensyn.

- Det er jo dyr, som ikke skal stresses, og de har nogle rutiner, som vi skal tage hensyn til, så det koordinerer vi med Zoo, fortæller Jan Erland Hansen, og nævner et eksempel med elefanterne:

- Vi skulle krane med sådan en edderkopkran på larvefødder, og det kunne elefanterne ikke lide, den reagerede de på. Så der måtte vi stoppe og fortsætte når elefanterne var lukket indenfor. Men sådan nogle ting løser vi, siger Jan Erland Hansen.

Meget stål og nye metoder

Ikke bare i byggeprocessen bliver der taget hensyn til dyrene, for i og med at anlægget skal passe til de to pandaer, så er valgene omkring materialer og indretning taget med hensyn til både dyrenes trivsel og samtidig æstetik. Det gør projektet anderledes end sædvanligt.

- Vi har meget mere stål med, end jeg nogensinde har prøvet i et projekt. Alt det hegn, der står, det er noget vi selv leverer sammen med vores smed. Der er svejset knæ på, så det ligner bambus. Det har vi ikke prøvet før, og ikke i den mængde, fortæller Jan Erland Hansen.

Det store, runde panda-anlæg skal rumme en han- og en hunpanda, som kommer fra Kina. Det er Bjarke Ingels Group og Schønherr Landskabsarkitekter i samarbejde med Københavns Zoo, der har tegnet det nye anlæg. Vores søstersite, Dagens Byggeri, har tidligere besøgt byggeladsen, hvor NCC var i fuld gang med etableringen af Pandahuset.

For Hededanmark er kompleksiteten i opgaven ikke ny, fortæller Jan Erland Hansen, men der er udfordringer ved projektet.

- Som projekt er det spændende, fordi det er rundt, og de to tage der går ned, er ikke noget man har lavet før. Så er det en kombination af traditionel terræn, hvor vi bygger på det, der hedder råjord nede, og så er det jo tagkonstruktion, hvor vi laver tagjord oppe, og det er to forskellige måder at arbejde på, siger han.

Pandaanlægget forventes at stå færdigt til april måned i år, hvor de to pandaer skal flytte ind. Man kan følge med live fra byggepladsen her.