Sjællandsk firma har specialiseret sig i rensning og imprægnering af flisearealer.

Der findes flisebelagte områder overalt. Det er en fantastisk belægning, der med sin mangfoldighed kan tilpasses alle steder lige fra den lille kolonihave til det store offentlige parkeringsareal.

Problemet med flisearealer er dog, at de ofte bliver angrebet af alger og mosdannelser, hvis rødder borer sig ned i de mikroskopiske sprækker i overfladen og bider sig fast.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det problem har firmaet Haslev Tagrens mellem Næstved og Køge specialiseret sig i at løse. Gennem mange års erfaringer har Haslev Tagrens nemlig udviklet sin egen metode til rensning og overfladebehandling af fliser, sten og andre mineralske overflader.

Nyudviklet væske

Behandlingen er opdelt i to processer: Med professionelt specialudstyr afrenser imprægneringseksperterne fra Haslev Tagrens fliserne med rent vand. Alle begroninger, lige fra skidt til hvidalger, må vige for afrensningen, hvorefter fliserne desinficeres.

Når fliserne så er blevet tørre, udlægges der en nyudviklet nanoteknologisk imprægneringsvæske, der virker antihæftende og dermed forhindrer indtrængning af vand, olie og fedtbaserede forureninger.

Behandlingen giver efterfølgende en lettere fjernelse af nye angreb af skidt og modvirker etableringen af nye grønne belægninger af alger og mos, lover Haslev Tagrens.