Lyt til artiklen:

Anlægsgartnerelever fra JU Århus kæmper om DM-titlen

00:00
Hastighed: ???x
02:19

Når konkurrencen løber at stablen, skal makkerparret anlægge haveanlæg bestående af nogle bestemte elementer.

Anlægsgartnereleverne Magnus Franch Hald og Nikolaj Dalsgaard Bohnfeldt fra Jordbrugets Uddannelsescenter Århus har netop afsluttet to ugers intensiv træning på skolen.

Her har de øvet teknikker, finesser, hurtighed og samarbejdsevner ned til mindste detalje. Det skriver JU Århus i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Makkerparret skal nemlig kæmpe om danmarksmesterskabet i anlægsgartnerkategorien til DM i Skills fra 17. til 20. april i Roskilde.

Spændt på at komme i gang

De fem forskellige deltagerhold á to personer skal hver især anlægge et haveanlæg. De skal vise deres faglige kunnen og anlægget skal indeholde nogle bestemte elementer som en brostensmur, brostensborter, plantning af træer og planter, jordarbejde, klinker, chaussesten, hegn og et vandelement.

rich-media-2
Magnus Franch Hald (tv.) og Nikolaj Dalsgaard Bohnfeldt. Foto: JU Århus.

Oven på de to ugers træning føler Magnus Franch Hald sig godt klædt på:

- Jeg føler mig parat, og jeg er meget spændt på at komme i gang med den rigtige konkurrenceopgave og hele oplevelsen, siger han i pressemeddelelsen.

Svendeprøver efter Skills

De to deltagere kendte hinanden i forvejen, da de er lige langt på uddannelsen. De er gode til at samarbejde, hvilket er et afgørende parameter i konkurrencen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begge blev prikket på skulderen af en faglærer og opfordret til at stille op til udtagelsen.

rich-media-4
DM i Skills afholdes i Roskilde fra 17. til 20. april 2024. Foto: JU Århus.

Både Magnus Franch Hald og Nikolaj Dalsgaard Bohnfeldt færdiggør uddannelsen ultimo maj. Det betyder, at de skal tilbage til skolen på femte hovedforløb umiddelbart efter konkurrencen og i gang med deres svendeprøve.

DM i Skills 2024

Omkring 300 unge er med som deltagere, når de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste ved det store årlige danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne.

Udover konkurrencefagene er der også finale i Skillsstafetten for ottendeklasser og "prøv-, mærk- og føl-stande", som de forventede omkring 60.000-70.000 gæster kan opleve.

10 unge anlægsgartnere klar til DM i Skills

Se også:

10 unge anlægsgartnere klar til DM i Skills

Arrangementet i Roskilde er gratis og alle interesserede er velkomne fra 18. til 20. april.