Den offentlige sektor er i dag friholdt fra at skulle levere på klimamål. Det har negative konsekvenser for Danmarks klimaaftryk, men også for omstillingen af vores bygge- og anlægssektor. Det viser nyt notat fra Rådet for Grøn Omstilling, som opfordrer til klare politiske målsætninger og krav på området.

Trods en politisk vedtaget strategi for grønne offentlige indkøb og en klar hensigtserklæring fra nuværende regering, er den offentlige sektor stadig fritaget for at skulle levere klimareduktioner og for at skulle bidrage til indfrielsen af 70 procents klimamålsætningen.

Politisk har man endnu ikke sat konkrete reduktionsmål, når det kommer til offentlige indkøb, ligesom der heller ikke er konkrete krav om at inkludere grønne kriterier i offentlige udbud.

Koster klimaet

Konsekvensen er, at udledningerne fra offentlige indkøb stiger - særligt inden for byggeri og anlæg. Energistyrelsens Globale Afrapportering 2023 viser således, at klimaaftrykket fra offentlige indkøb er steget med 12 procent fra 2019 til 2021.

- Det kommer med en høj klimapris. Her er en oplagt og uudnyttet mulighed for vigtige CO2-reduktioner, som man indtil videre totalt har misset at bringe i spil, siger Anna Fenger Schefte, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling i en pressemeddelelse. Hun fortsætter:

- Flere undersøgelser viser endda, at grønne offentlige indkøb modsat flere andre klimapolitiske initiativer faktisk har bred opbakning både i erhvervsliv og blandt befolkningen. Så der er en klar politisk spillebane til at være ambitiøs på det her område.

Stort potentiale

Rådet for Grøn Omstilling har i notatet 'Grønne offentlige indkøb - en uudnyttet katalysator for klimareduktioner i byggeri og anlæg' kigget specifikt på den offentlige sektors muligheder for at fremme et mere cirkulært og klimavenligt byggeri, samt set på cases, hvor den offentlige sektor har medtaget konkrete grønne krav i deres udbud. Ifølge Anna Fenger Schefte er der her klare, men uudnyttede potentialer.

- Byggeriet står med en kæmpe opgave i forhold til mindre CO2-udledning og mindre ressourceforbrug, og hvor der endnu ikke er den efterspørgsel i markedet, som gør cirkulære alternativer attraktive for branchen. Den efterspørgsel kunne den offentlige sektor drive frem i langt større grad, siger Anna Fenger Schefte.

Rådet for Grøn Omstilling har i notatet regnet på omkostningerne ved at sætte grønne krav ind i udbudsprocesser på byggeri- og anlægsprojekter.

Beregninger viser, at grønne krav i offentlige udbud på tværs af kommuner, regioner og stat, kan reduceree 3,6 millioner ton CO2 per året. Det kan potentielt medføre en meromkostning på mellem 3,1 og 4,3 milliarder kroner om året. Omkostningen må forventes at falde i takt med at grønne materialer og metoder vinder indpas.

Til sammenligning kan man se på regeringens fokus på CO2-fangst og lagring. Her er netop afsat 26,8 milliarder kroner over en 15-årig periode til at lagre 3,2 millioner ton CO2 om året fra 2029.

Kræver klare mål

De grønne krav kunne altså reducere udledningen mere end CO2 fangsten forventes at lagre til under en sjettedel af prisen, ifølge beregningerne.

- Det er et område, hvor vi ved, at der er stort behov og potentialer for CO2-reduktioner, og som koster betydeligt mindre end nogle af de mere usikre teknologier, man i dag politisk løber an på i klimaindsatsen, siger Ulrikke Nelboe Møllegård, rådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.

Rådet for Grøn Omstilling kommer i notatet med en række politiske anbefalinger.

- Det vigtigste skridt er, at den danske regering indfører et konkret reduktionsmål for offentlige indkøb frem mod 2030 og 2045, som følger Danmarks klimamål - og som kan være med til, at både kommuner, regioner og stat kommer i gang med at integrere klimahensyn i deres forbrug, siger Ulrikke Nelboe Møllegård.