Lyt til artiklen:

DM&E Skov inviterer til Vidensdage

00:00
Hastighed: ???x
04:16

Brancheorganisationen for de danske skoventreprenører DM&E Skov sætter fokus på på efteruddannelse og landets skovmaskinførere til skovkonference.

Torsdag og fredag i næste uge mødes et netværk af 300 medlemmer indenfor maskinstations-, entreprenør-, kloakmester og skoventreprenørvirksomheder til DM&E Vidensdage.

Her byder DM&E's faglige konsulenter i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere på mere end 40 indlæg i løbet af de to kursusdage. Det skriver DM&E i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til konferencen deltager den svenske instruktør Lars Laronsson. Han vil vise skoventreprenørerne, hvordan de med de rigtige finjusteringer, kan øge lønsomheden og samtidig få et bedre arbejdsmiljø i kabinen.

HedeDanmark opnår vigtig certificering som de første i Skandinavien

Se også:

HedeDanmark opnår vigtig certificering som de første i Skandinavien

Derover gæster Jens Holm Kanstrup fra Verdens Skove konferencen. Han vil give tips til, hvordan skoventreprenørerne med små justeringer kan lave biodiversitetsfremmende aktiviteter på jobbet.

Efteruddannelse af maskinførere i skovning og udkørsel, er ikke noget, der har været brugt meget i Danmark, men i Sverige er det ret almindeligt at uddanne sig løbende og blive bedre til at betjene sin maskine.

- Selv små tilretninger i måden du arbejder på i maskinen, kan øge produktiviteten og arbejdsglæden, siger chefkonsulent i DM&E Skov, Claus Clemmesen, i pressemeddelelsen.

- Derfor har vi i DM&E Skov, i samarbejde med den svenske skoventreprenørforening, udviklet et kursus til de maskinførere, der betjener skovens maskiner til hverdag, siger chefkonsulenten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere mangler uddannelse

Ifølge brancheorganisationen er flere af de maskinførere, der sidder i skovmaskinerne, ikke uddannet i at køre skovmaskiner.

- Det kan være landmænd, traktormekanikere eller noget helt tredje. Og som det er nu, er der ikke mulighed for at efteruddanne sig på Skovskolen for maskinførere. Derfor har vi taget udfordringen op, siger Claus Clemmensen.

rich-media-4
Flere af de maskinførere, der sidder i skovmaskinerne, ikke uddannet i at køre dem. Pressefoto.

Skoventreprenørerne kan lytte med på indlægget fra Lars Laronsson torsdag den 19. januar klokken 15.15, hvor han også deler ud af erfaringer andre har gjort sig fra uddannelsen.

- Ved at gennemgå dine arbejdsmetoder, kan vi hjælpe med at fjerne de mange tidstyve i det daglige arbejde. Der er ofte plads til forbedringer, siger Claus Clemmensen.

Små tiltag kan give en rigere skovnatur

Fredag formiddag byder på et indlæg fra den danske miljøorganisation Verdens Skove, som arbejder for en verden, der er rig på skove med biologisk mangfoldighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med en praktisk vinkel vil Jens Holm Kanstrup fortælle om de, ofte små, tiltag man kan gøre i skoven for at skabe en rigere skovnatur.

Anlægsgartner skal give tankstationer visuelt pift

Se også:

Anlægsgartner skal give tankstationer visuelt pift

- Du kan med få faglige virkemidler lave små biodiversitetsfremmende aktiviteter. Det behøver hverken være svært eller dyrt. Det handler mere om at gøre op med gamle vaner.

- Når du alligevel tynder ud, så lad for eksempel være med at have fokus på at gøre det flot og jævnt - det er ikke godt for biodiversiteten, siger Jens Holm Kanstrup fra Verdens Skove i pressemeddelelsen.

rich-media-7
Jo mere variation, des bedre er det for biodiversiteten. Pressefoto.

Han vil desuden give skoventreprenørerne et fokus på at øge biodiversiteten ved at bevæge sig væk fra den snorlige og ensartede beplantning.

- Når du planter, så lad være med at køre snorlige - det er også kedeligt - lav en bue på alle rækker. Jo mere variation, des bedre er det for biodiversiteten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og når du kører til flisning kan du med fordel lade nogle kvastdynger ligge - det er gavnligt for mange levende organismer som biller, sommerfugle, mus og så videre - som går i vinterhi, siger Jens Holm Kanstrup.

Flishugger-koncept kunne være gået tabt i konkurs - nu lever det i bedste velgående

Se også:

Flishugger-koncept kunne være gået tabt i konkurs - nu lever det i bedste velgående

Et andet budskab Jens Holm Kanstrup har med til skoventreprenørerne under konferencen er, at det er vigtigt at efteruddanne og specialisere sig inden for de nye fremtidige opgaver, der venter.

- Du skal kigge fremad inden for entreprenørverdenen. Viden og erfaring er vigtigt i forhold til at gøre kedelige planteskove mere interessante, når man laver skovrejsning.

- Specialiserer du dig, er det lettere at byde ind på fremtidige biodiversitets- og naturgenopretningsopgaver, siger Jens Holm Kanstrup.

Salget af pilleflishuggere boomer hos dansk producent

Se også:

Salget af pilleflishuggere boomer hos dansk producent

Foruden de mere fagspecifikke indlæg, kan konferencegæster se frem til flere generelle indlæg om virksomhedsdrift, arbejdsmiljø og tendenser i samfundet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DM&E Vidensdage afholdes af brancheorganisationen DM&E, og den løber af stablen den 19. og 20. januar 2023 på Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten, Danmark.