Ved første øjekast ligner Enghaveparken et helt almindeligt grønt spot i København med græsplæner, buske, træer, boldbane og vandbassin. Det er den i og for sig også, men Enghaveparken er samtidig Københavns største vandreservoir, der kan rumme op til 22.600 kubikmeter vand i tilfælde af et massivt skybrud - en såkaldt 100-års hændelse.

Klimatilpasningsløsningerne i Enghaveparken er lavet på så integreret og subtil vis, at man næsten ikke lægger mærke til det. Hos OKNygaard, der står for drift og renhold af Enghaveparken, er det også den grønne drift, der er mest fremtrædende i opgavebogen, men alligevel er vedligeholdelse af anlæggets funktion altid til stede. Udover at sørge for pleje af blomster og planter, luge ukrudt, feje og tømme skraldespande, står OKNygaard nemlig også for rensning af drænene under parkens rosen- og staudehave. Det er disse dræn, der sikrer korrekt nedsivning af de store mængder regnvand, der hyppigere end tidligere vælter ned over landet.

Samtidig hænger affaldshåndtering og fejning tættere sammen med Enghaveparkens funktion som vandreservoir, end man skulle tro.

- Hvis ting som affald eller nedfaldne blade og grene ikke bliver fjernet, lander det i sidste ende i kloaksystemet og kan på sigt tilstoppe rørene, så anlæggene holder op med at fungere. Det er meget lettere at renholde i terræn end under jorden, så derfor er forebyggelse et vigtigt element i vores klimadrift, fortæller Kristoffer Sindby, der er chef for klimatilpasning i OKNygaard.

Jord og planter har en teknisk funktion

Hvis man spørger Kristoffer Sindby fra OKNygaard, hvad det kræver at drifte et klimatilpasningsanlæg sammenlignet med drift af et traditionelt grønt anlæg falder svaret prompte: At man tænker jord og planter ind som en del af driften, allerede når man etablerer et klimatilpasset uderum eller landskab. Jord og planter medvirker nemlig til, at overflade- og regnvand frit kan strømme ned gennem jorden.

Plantefrø kan tilstoppe dræn, hvilket forhindrer nedsivning. Pressefoto.

- I et klimatilpasset anlæg har jorden og planterne en vigtig teknisk funktion, der hjælper vandet med at sive ned de rigtige steder og på de rigtige tidspunkter. Som anlægsgartnere er vi særligt opmærksomme på, om de rette nedsivningsforhold er til stede, og at vi får tjekket op på funktionaliteten over tid, uddyber han.

Det betyder eksempelvis også, at jordoverfladen omkring nedsivningsområdet skal være fri for ''forurenende elementer'' som formuldet grønt affald eller plantefrø, der er kommet til med vinden eller regn. Klimatilpasningsanlæg er designet til at trække vand og andre ting på overfladen med sig, men det er alt sammen med til at ''lukke'' af for jordoverfladen, så vandet siver langsommere ned, end det gerne skulle.

Drift og etablering hænger sammen

Den vigtigste forudsætning for optimal klimadrift starter dog allerede i projekteringsfasen, forklarer Kristoffer Sindby.

- Allerede i projekteringsfasen er det vigtigt at tænke over den kommende drift af anlægget. Det er meget vedligeholdelseskrævende, hvis man for eksempel vælger planter, der ikke trives i vandholdig jord, eller planter, der netop ikke får tilført nok vand, fordi anlægget kun er dimensioneret til en større hændelse, eller fordi vandet kun siver ned i bestemte områder af anlægget, siger han.

Som landsdækkende anlægsgartner har de seneste år budt på flere klimatilpasningsprojekter for OKNygaard- blandt andet Haraldsminde ved Ballerup, Frederiksberg Boldbaner, Husum Vænge, parcelhuskvarteret Gedvad ved Bagsværd, De Gamles By og grundejerforeningen Valby Ny Villakvarter.