Deutz-Fahr har fornyet deres traktorprogram i den nederste del af HK-klasserne.

Den nye Serie 3 fra Deutz-Fahr fås i tre modeller, 3050 Narrow, 3050 og 3060 med henholdsvis 51 og 59 HK.

De er ikke særligt store at se på, men rummer ganske meget Deutz-Fahr teknologi fra de større serier og får kræfterne fra en kraftig elektronisk styret 4-cylindret Stage V Common Rail-motor med turbo

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge producenten kommer de nye Serie 3-traktorer med et af de bedste effekt/vægt-forhold i deres kategori. Monteret med ROPS-bøjle vejer traktoren kun 1.699 kg.

Deutz-Fahr Serie 3 er primært udviklet til at arbejde i planteskoler, drivhuse og frugtplantager, men henvender sig også til vedligeholdelse af ridebaner, fællesarealer og grønne områder.

- Det er kunderne, der har bestemt, at Deutz-Fahr Serie 3 nu introduceres i Danmark. Vi har diskuteret lidt frem og tilbage med forhandlerne, om den lille traktor har et marked i Danmark, men nu har de solgt den første og har flere interesserede kundeemner, så det afgjorde sagen, siger Thomas Mortensen fra den danske importør Moni Worldwide i Middelfart, som præsenter den nye model på Agromek.

rich-media-2
Deutz-Fahr Serie 3 er velegnet til vedligeholdelse af ridebaner. Pressefoto.

Kabine eller med ROPS-bøjle

Deutz-Fahr Serie 3 fås med kabine eller ROPS-bøjle, men ifølge importøre, så vælger mange kunder i netop dette hk-segment foretrækker en traktor uden kabine, fordi de typisk skal op og ned ad traktoren mange gange dagligt.

Kabinen er er rummelig panoramakabine med fire rammestolper og store baghængte døre i begge sider.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selve førerplatformen er uanset hvad ophængt som en Silent-Block, hvilket i praksis vil sige, at den står på gummiklodser, der opfanger de fleste vibrationer.

Masser af udstyr

Deutz-Fahr Serie 3 kan leveres med enten en 30 km/t 12+12 transmission med ECO-mode eller 16+16 transmission med en minimumshastighed på ned til 260 meter i timen.

Den har desuden elektronisk betjent, 100 procent låsbar differentialespærre i både for og bag.

Hydraulikken leveres af to individuelle pumper - en 30 l/min. til hydraulikudtag og lift plus en 15 l/min. til styretøjet.

Der kan leveres op til seks hydraulikventiler bag på traktoren, to i front og to midtmonterede ventiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Liften løfter op til 1.320 kg og har både positionskontrol, trækkontrol, mikset positions/træk-kontrol og flydestilling som standard.

Ønsker man frontlift er det også en mulighed, og her kan den nye traktor fremvise en løfteevne på 730 kg.

En el-hydraulisk betjent front-PTO er også en mulighed.

Endelig kan den lille traktor leveres med 540 ECO eller 1.000 rpm PTO, og hvis der ønskes front-PTO eller en 2.000 rpm midtmonteret PTO er det også muligt ved fabriksordre.