Lyt til artiklen:

Nordens bedste kæmper med økse og sav

00:00
Hastighed: ???x
02:09

Elmia Wood er vært for ekstremsporten, Timbersports. Her kæmper nordens bedste med sav og økse i at save og hugge store stykker træ på tid.

Savsmulden fyger om ørene, mens motorsaven skærer gennem det tonstunge træ som var det smør. Deltagerne til Timbersports ved hvad det handler om, når der skal laves tømmer ud af træ.

Timbersports er en ekstremsport, hvor der dystes i seks forskellige discipliner, tre med økse, to med motorsav, og en der udføres med en to meter lang håndsav, hvor det handler om at være hurtigst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Det kræver stor styrke og teknik, at være med i TIMBERSPORTS. Foto: Jørgen Ahler

Sporten kom til Europa omkring år 2000, men startede i USA allerede i 1985. Man har set, at den har rødder helt tilbage i 1800-tallet, dengang hovedsageligt i Australien og New Zealand. De forskellige discipliner simulerer fældning af et træ, eller fældning af et allerede fældet træ, og atleterne viser derved styrke, mod, teknik og udholdenhed.

rich-media-3
Det går stærkt når først øksen er i sving hos det svenske landshold. Foto: Jørgen Ahler

Nordic cup og kvalifikation til EM

På sidstedagen af Elmia Wood kulminerer Timbersports, hvor der afholdes Nordic Cup. Det er en individuel konkurrence med seks discipliner, tre med økse og tre med sav.

Disciplinerne, der udføres med en økse er Underhand Chop, Standing Block Chop og Springboard. Stock Saw udføres med en kraftig standard motorsav, Single Buck med en to meter lang håndsav, mens Hot Saw udføres med en specialbygget motorsav med 62 hestekræfter.

rich-media-4
Den svenske landstræner i Timbersports. Foto: Jørgen Ahler

Nordic Cup vil bestå af 4 klasser: PRO, der konkurrerer i 6 discipliner, og Interm./Rookie/Women, der konkurrerer i 4 discipliner. De bedste kvalificerer sig til EM i Timbersports.

Sverige er iøvrigt senere på året vært for den mest prestigefyldte konkurrence, VM i Timbersports, for første gang nogensinde. Den 28.-29. oktober samles verdenseliten i Partille Arena uden for Göteborg - med atleter fra blandt andet Sverige, Norge og mesterlandene USA, Australien og New Zealand.

rich-media-6
Sverige er vært for VM i Timbersports senere på året. Foto: Jørgen Ahler