Lyt til artiklen:

Dansk Skovforening skal have ny direktør

00:00
Hastighed: ???x
01:07

En ny direktør skal stå i spidsen for Dansk Skovforening. Jan Søndergaard fratræder posten efter mere end 20 år.

I mere end 20 år har direktøren for Dansk Skovforening heddet Jan Søndergaard, men fra foråret 2022 er det slut. Direktøren har valgt at fratræde sin stilling og søge nye udfordringer. Det skriver formand Peter Arnold Busck på Dansk Skovforenings hjemmeside.

Her takker han på bestyrelsens vegne Jan Søndergaard for "hans meget store indsats for Dansk Skovforening og dermed for alle skovejere i Danmark gennem snart en menneskealder."

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jan har gennem sin periode som direktør opbygget og stået i spidsen for en kompetent og faglig dygtig organisation, der er meget respekteret blandt vores samarbejdspartnere, skriver formanden videre.

Bestyrelsen i Dansk Skovforening har allerede igangsat søgningen efter Jan Søndergaards afløser. De forventer at kunne vende tilbage med nyt på den anden side af nytår.

Jan Søndergaard fortsætter med at varetage sine arbejdsopgaver sammen med bestyrelsen og foreningens medarbejdere i sekretariatet indtil rekrutteringsarbejdet er afsluttet.