Lyt til artiklen:

Komatsu introducerer "Smart Crane" til sine skovmaskiner

00:00
Hastighed: ???x
01:33

Komatsu Forest har lanceret et nyt Smart Crane system, der skal gøre skovmaskinen mere præcis og kvik i sit arbejde med kranen.

Den svenske skovmaskinproducent Komatsu Forest introducerede tilbage i 1999 sin første parallelle kran til skovmaskiner. Designet forbandt den inderste og yderste bom, hvilket forsimplede styringen af kranen. Smart Crane, som producenten kalder sit nye system, tager den udvikling skridtet videre og får kranen til at bevæge sig som én enhed.

Præcision og hurtige reaktioner er to af de største fordele ved Smart Crane-systemet. Operatøren kan let styre fældehovedet med glatte bevægelser og det skulle gøre hele arbejdet mere afslappende, skriver producenten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Oplevelsen hos maskinførere, som har prøvet Smart Crane, er, at systemet reducerer vibrationer fra kranen, hvilket også bidrager til forbedret ergonomi, siger Tobias Ettemo, der er produktansvarlig for skovmaskiner ved Komatsu Forest.

En anden fordel ved systemet er behovet for færre håndtags-bevægelser. Maskinføreren kan ved en enkelt bevægelse med håndtaget bevæge kranen fra fuld rækkevidde og helt ind til maskinen.

- Med den forsimplede styring er det også lettere for uerfarne operatører hurtigt at finpudse sine færdigheder med kranen, siger Tobias Ettemo.

Producenten skriver, at Smart Crane er særdeles velegnet til udtynding af tætte områder, hvor maskinføreren ofte arbejder med fældehovedet i mere eller mindre fuld rækkevidde.

Komatsu Forests maskiner forhandles hos Helms TMT-Centret.