De seneste år har de populære kunstgræsbaner med gummigranulat været udskældt, fordi man frygter, at mikroplasten forsvinder ud i naturen, når fodboldspillere og regnskyl tager millioner af bittesmå plaststykker med sig fra banerne.

Ifølge projektchef hos arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco og ph.d. i Environmental Engineering, Hanne Løkkegaard er kritikken imidlertid forfejlet, fordi teorien, om hvor de mange tons gummigranulat, der hvert år køres ud på banerne, "forsvinder" hen, grundlæggende er forkert.

- Vi forventer, at de største kilder til mikroplast er dæk, vejstriber og skosåler og først langt nede på listen kommer kunstgræsbaner. Selvom der nok transporteres en del gummigranulat ud i naturen via fodboldstøvler og regnskyl, forsvinder størstedelen af granulatet faktisk ned i selve underlaget, hvor det med tiden bliver presset sammen. Men vi har endnu for få målinger af udledningen af mikroplast til at kunne vurdere, om de teoretiske niveauer også passer i virkeligheden. Det skal vi afdække i projektet, forklarer Hanne Løkkegaard fra Sweco.

Fakta på banen

Aarhus Kommune bidrager med viden og erfaringer om kunstgræsbaner til projektet og faciliterer et samarbejde med udvalgte aarhusianske klubber om at anvende deres baner til projektet.

Rådmand for Kultur og Borgerservice i Kommunen Rabih Azad-Ahmad (RV), der tidligere har taget initiativ til en pulje til mere bæredygtige kunstgræsbaner, ser frem til at få mere konkret viden.

- Det er vigtigt, at vi nu får mere fakta på banen. Kunstgræsbaner er afgørende for, at vi kan sikre en aktiv og sund hverdag til mange borgere. Det er en sund investering i fremtiden. Jeg glæder mig til, at vi nu også får mere viden om, hvordan vi sikrer, at det også bliver en bæredygtig investering i fremtiden, siger rådmanden.

Dæk, den største synder

Det store studie er et udviklingsprojekt, som er sat i søen af Miljøstyrelsens MUDP-pulje for at udvikle nye renseteknologier og bidrage til FN's verdensmål nr. 14 om at reducere belastningen i havet.

Teoretiske beregninger tyder på, at de regnvandsbetingede udledninger er langt de største bidragsydere til mikroplast i vandmiljøet. Specielt betyder vejvandets indhold af afriv fra dæk meget, og mikroplast fra dæk er vurderet til at udgøre cirka 60 procent af den samlede mikroplastbelastning til vandmiljøet.

- Vores største bekymring med mikroplasten er, om det kan være årsag til, at mikroforureninger kommer ind i fødekæden. Der er foretaget et stort antal undersøgelser, men det har endnu ikke være muligt at påvise en væsentlig effekt ved de niveauer af mikroforureninger og mikroplast, som findes i naturen. Det betyder dog ikke, at vi med sikkerhed kan fritage mikroplasten for en potentiel sundhedsrisiko, så derfor er det vigtigt, at vi forsøger at begrænse belastningen med mikroplast til vores miljø, siger Hanne Løkkegaard fra Sweco.