Tråden kan nu holde endnu længere, lover producenten.

Carbon er mest kendt som et materiale, man finder i Formel-1 biler, motorcykler og andre maskiner, hvor styrke kombineret med lav vægt har højeste prioritet. Nu kan man som grøn fagmand imidlertid også opleve det højteknologiske materiale i trimmertråden til sin Stihl trimmer eller kratrydder - og slippe for at skifte tråden så ofte som tidligere.

Stihl har netop lanceret trimmertråden CF3 Pro, som er verdens første trimmertråd forstærket af carbon. 3-komponent-tråden består af polyamid med en kerne af carbon. Kernen sikrer en høj slidstyrke set i forhold til mere traditionelle varianter. Den passer til både den professionelle og mere kræsne forbruger, der er afhængige af en trimmertråd, der tåler lidt mere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tråden er let snoet, hvorved pibelyden fra tråden er reduceret i forhold til den konventionelle tråd. Den nye krydsformede profil betyder ifølge Stihl optimeret trimning og pænere resultat.

CF3 Pro-tråden findes i flere varianter og passer de fleste Stihl trimmerhoveder.