Hos Driftcenter 2 i Hørsholm har centralisering betydet omstilling fra medarbejdernes side, men også stillet nye krav til maskineriet, hvor Avant har været en del af opskriften.

Michael Lings er til daglig ejendomsleder på Driftcenter 2 i Hørsholm. Siden en sammenlægning i 2007 har han og hans yv medarbejdere gjort sig nogle erfaringer omkring, hvordan stordrift bedst forvaltes. Et af de bærende punkter har været maskineriet, hvor det ikke er manglen på maskiner, men manglende egenskaber hos maskinerne, der gør sig mest bemærket.

- For at finde ud af hvad det var vi manglede, samlede jeg medarbejdergrupppen, og stillede dem et spørgsmål: "Hvad er det, som vi vil, men som vi ikke kan?" Og svaret var, at vi gerne ville kunne flytte, løfte og grave, siger Michael Lings.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gik på jagt

Efter at have fundet frem til de tre punkter, som maskineriet som minimum skulle opfylde, gik Michael Lings i gang med at finde den helt rigtige maskine, og i den forbindelse blev han foreslået en fremvisning ved en naboboligforening i Albertslund, der bragte ham videre i sin søgen.

- Vi hørte, at de havde en Avant i Albertslund. Vi fik så lov til at besøge dem og få en prøvetur og hører mere omkring deres erfaringer. Derefter besluttede vi os hurtigt for, at Avant var maskinen, der kunne opfylde vores krav, siger Michael Lings.

Driftcenter 2 investerede herefter i en Avant 528 med blandt andet 4-i-1-skovl, personlift, rendegraverarm, pallegafler, sneskovl, grubbetand, krukketang m.m.

Minilæsseren har sparet meget tid i driftcentret, og beboerne i afdelingen har også bemærket, at der er sket noget og har flere gange kontaktet driftcenteret med rosende ord om deres effektivitet.

- For eksempel ville beboerne ville gerne have fjernet et stort bed med buskads, så børnene havde plads til at spille rundbold. Det tog to mænd to timer med Avanten - så var bedet væk, jorden var lagt, og der var endda sået nyt græs - det havde vi ikke klaret med et par spader, siger Michael Lings.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere opgaver

Som et ekstra plus har det nye maskineri gjort, at ejendomsfunktionærerne nu selv kan varetage en del flere opgaver. Udgifterne til ekstern hjælp er reduceret, hvilket kan mærkes på budgetterne.

- Det skal siges, at selve maskinen allerede har tjent sig selv hjem i form af besparelser på eksterne entreprenører i vores forskellige afdelinger. Derudover er arbejdsmiljøet forbedret, da der har været mindre fysisk belastning af medarbejderne, siger Michael Lings.

Han og hans folk har nu haft Avant 528'eren med tilhørende redskaber i to år og er godt tilfredse med den alsidighed, den har bragt ind i teamet.

- Medarbejderne er nødt til at omstille sig hurtigt, alt efter om opgaven hedder snerydning, eller der skal fældes træer. Det samme krav har vi til maskinen, og den har heldigvis været den tilføjelse til maskinparken, som vi manglede, siger Michael Lings, der gerne fremviser minilæsseren til andre interesserede boligforeninger.

- Jeg er fuldt ud klar over, at alle afdelinger er forskellige, og alle har et forskelligt behov, men der må være andre end os, der kan have glæde af sådan en maskine, siger Michael Lings.