Hedeselskabets gave til Skov & Landskab blev anlagt af Skælskør Anlægsgartnere.

Den 5. december trodsede mange den bidende kulde og mødte op på den renoverede forplads foran Skov & Landskabs bygninger på Rolighedsvej på Frederiksberg.

De forventningsfulde tilhørere var mødt op til indvielsen af det nye frirum, som er blevet skabt på arealet takket være en donation fra Hedeselskabet på 3,4 millioner kroner. Det skriver Vækst, Hedeselskabets tidsskrift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Denne donation er et resultat af den vækst, som vi i Hedeselskabet har oparbejdet gennem de seneste år, og denne nye forplads er en gave til Skov & Landskab, som forestår uddannelsen af en række af de kommende medarbejdere, der skal være med at sikre, at vi også i fremtiden kan foretage lignende donationer rundt om i samfundet, sagde godsejer Jørgen Skeel, formand for Hedeselskabets repræsentantskab.

Skælskør Anlægsgartnere, der nu er en del af HedeDanmark, har stået for anlæggelsen af forpladsen.