Med en elektrisk Giant minilæsser, G2200E X-TRA, styrker udlejningsvirksomheden sit maskinprogram.

Steiness Liftcenter, der både lejer ud til Danmark og Sverige, er hoppet med på den grønne bølge. Dermed tilføjes endnu et elektrisk produkt til programmet, der byder på lifte og læssemaskiner fra førende mærker.

Steiness Liftcenter har ligget i Høje Tåstrup siden 1993, og har mange års erfaring med el-drevne maskiner. Til at den nye Giant minilæsser nu er en del af den bæredygtige maskinpark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med Giant G2200E X-TRA svarer vi på den stigende efterspørgsel inden for eldrevne minilæssere. Vi oplever at lejerne kigger mere i den grønne retning, og i højere grad har fokus på emissionsfrie læssemaskiner. Det er vi nu klar til at tilbyde, siger administrerende direktør, Poul Steiness.

Den nye elektriske Giant minilæsser er købt med 500 Ah litium-ion batteri, og indbygget oplader. Med den valgte batteripakke kan minilæsseren køre hele arbejdsdagen. Løftekapaciteten på 2 tons er den højeste på markedet, og kørehastigheden når 20 km/t.

Minilæsseren er handlet hos Jesper Justesen fra Karl Mertz i Sorø.