I alt får maksimalt 15 ansøgere fra udsatte områder støtte til videre udvikling af grønne områder.

Frem til 14. september kunne kommuner, boligselskaber og lokale samarbejdspartnere søge støtte til at udvikle et fysisk projekt i eller omkring et udsat boligområde.

I alt har 40 interessenter søgt Lokale og Anlægsfondens pulje "Fælles Rum". Og ud af det samlede ansøgerfelt udvælger man nu op mod 15 projekter, som modtager en udviklingsstøtte på op til 300.000 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvorfor Lokale- og Anlægsfonden har valgt at træde ind i de belastede områder, forklarer udviklingskonsulent Lokale- og Anlægsfonden Anna Hassel.

- Vi vil gerne være kendt i baggårdene og i de områder, hvor man måske ikke lige tænker os, som samarbejdspartner, siger hun.

Lokale og Anlægsfonden og Realdania udvælger de projekter, som skal modtage støtte og aftaler en videre procesplan for udviklingsfasen. Det sker ud fra en vurdering af, hvad der skal udvikles og kvalifices i projektet.

Formålet er at bidrage til større sammenhængskraft og social balance i byerne ved at løfte fritidslivets faciliteter og skabe nye mødesteder.

De udvalgte projekter, som bliver godkendt, kan om et år søge realiseringsstøtte på op til syv millioner kroner.