Ved at anvende ultralyd fremfor kemikalier fastholdes golfanlæggets miljøprofil.

Plejen af en golfbane udgør mere end plejen af græsset. Både træer og buske skal selvfølgelig også passes, og det samme skal vandhazarder. Disse vandforhindringer er typisk stillestående og kan i sommervarmen danne generende algevækst. Kemikalier er en mulighed, men hvis man vil fastholde golfanlæggets grønne regnskab, er der også en miljøvenlig mulighed.

Løwener tilbyder en løsning med navnet LG Sonic. Det er et ultralydssystem, hvor princippet går i al sin enkelthed ud på at udsende lydimpulser via en vandtæt kontrolboks af aluminium, som genererer en række forskellige frekvenser simultant. Lydbølgerne befinder sig alle inden for ultralydsområdet og kan derfor ikke høres, og de er uskadelige i forhold til fisk og vandplanter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Højtrykslyden rammer bredt og ødelægger cellevægge og -membraner i algerne, bl.a. de blå-grønne, fordi frekvenserne er forskellige. En LG Sonic enhed kan kontrollere svævealger i op til 200 meters rækkevidde. Enheden har et forbrug på 10 W, hvilket kan leveres af det tilhørende solcellepanel.