Klimaflisen kan aflede de stigende regnmængder, dels til nedsivning og dels til beplantninger, der gør byrummet rarere at opholde sig i.

En ny flise kan måske indtage både danske og udenlandske byer til næste år. Klimaflisen, som den hedder, skal aktivere håndteringen af regnvand og bidrage til rekreative elementer i byrummet.

Det er Tredje Natur, der sammen med flere samarbejdspartnere arbejder på at skabe Klimaflisen, der skal modtage vandet og flytte det derhen, hvor man ønsker - uden at belaste kloaksystemet. I sin grundform består den af et faskinesystem og en flise.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Klimaflisen er en overfladeløsning, der gør, at man ikke behøver at anlægge separate og dyre kloakeringsstrenge, og den står på to ben: Dels transporterer den de stigende regnmængder, og dels kvalificerer den byrummet og gør opholdet i det bedre, siger Jeppe Ecklon, der er arkitekt hos Tredje Natur og projektleder på Klimaflisen.

Flisen er fleksibel på den måde, at både selve flisen og fugerne kan gøres permeable afhængigt af behovet. Nedsivning er Klimaflisens primære funktion, og det, der adskiller den fra lignende projekter er, at overfladen på flisen viser, hvad der sker med det vand, der rammer den - på flere planer. Klimaforandringen kommer kort og godt til udtryk i flisen.

Plugins i flisen

- Flisen kan udrustes med plugins, som kan ses fra oven. Det vil sige, at den kan programmeres med en række indsatser, der styrer flisens evne. En normal flise består af betonmix med et stenskelet, som giver et bestemt udtryk og funktion i hele dens levetid, men vi har valgt, at hvis en flise skal ligge 50 år, så skal man også kunne skifte delene ud. Klimaet ændrer sig jo også over tid, siger Jeppe Ecklon der ikke kan gå nærmere i detaljer, da der arbejdes på en patentering af konceptet.

På et andet plan skal flisens nedsivende funktion kunne ses i byrummet i form af for eksempel træer og plantehuller, der tager imod vandet fra Klimaflisen.

- Når vandet falder, flytter flisen det ned i enten bærelaget eller i et magasin, hvor det kan forsinkes eller nedsives ? nogle steder til det rodnet, vi sætter i form af plantehuller. Når man i fremtiden går ned ad en gade, vil man kunne se, hvor godt klimasikret den er ved at se på, hvor meget beplantning, den indeholder. Vi vil kunne modtage vandet, hvor det falder, og forbinde det til naturen og bruge vandet som en ressource, så det indgår i et mere naturligt kredsløb. Det kan lyde lidt hippieagtigt, men det interessante, der begynder at ske, er, at bynaturen lige pludselig får en funktionel rolle, og det, synes jeg, er et markant skift. Typiske brokvarterer er ikke ubetinget rare at opholde sig i, men når vi får skabt beplantningssituationer, så bliver opholdet i byen bedre, siger Jeppe Ecklon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gængse formater

Klimaflisen holder sig til de gængse fliseformater, så den let kan indgå i arbejder i den eksisterende infrastruktur. Det er dermed et eksisterende format, der udstyres med evnen til at håndtere vand, og Klimaflisen sigter særligt mod større og tætte byer, hvor pladsen er trang.

- Frem mod 2022 har Københavns Kommune behov for at genoprette 153 km fortov og har i den forbindelse en agenda, der både handler om at renovere og klimasikre. Desuden har byen en vision om at flette naturen ind i byen, når der er mulighed for det, så her kunne det være oplagt at bruge Klimaflisen, siger Jeppe Ecklon, der fortæller, at man kigger på mulige anvendelser i hele verden.

I den forbindelse fortæller han om Moskva, der på rigtig varme sommerdage opfugter store ophedede flader i byen med millioner af liter vand for at køle byrummet ned med 2-3 grader.

- Selv om det kan lyde mærkeligt at fugte fliser op, så betyder det noget at få sænket byrumstemperaturen med et par grader, og den slags løsninger kan man jo godt tænke integreret i fliserne ved hjælp af opmagasineret vand, siger Jeppe Ecklon.

Projekt på vej

Selv om han vurderer, at behovet for Klimaflisen er størst i de større byer, så kan den også bruges i parcelhuskvarterer. Og netop nu arbejder holdet bag Klimaflisen på at etablere et teststræk i en større dansk by i efteråret 2016. Det vil i praksis være over en strækning på mellem 200 og 500 meter, og hvis alt går efter planen, kan strækket være fuldt funktionsdygtigt inden årets udgang. Så vil det vise sig, om Klimaflisen lever op til forventningerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kan se, at der er en tendens til, at byerne bruges på nye måder. Flere og flere bliver boende inde i byerne, så behovet for natur i byerne er også stigende. Hvis vi prøver at flette by og natur mere sammen, så får vi nogle enkle løsninger, som giver os bedre byer - det skal bare løbes i gang, og det er det projekt, Klimaflisen forhåbentlig kan bidrage til, slutter Jeppe Ecklon.

Klimaflisen er et samarbejde mellem Tredje Natur, Aco, IBF, Teknologisk Institut, Kollision og Orbicon.