Lyt til artiklen:

Forsyningsselskab investerer i el-slamsuger

00:00
Hastighed: ???x
02:08

Odsherred Forsynings nye elektriske slamsuger er den første af sin slags - der er aldrig tidligere bygget en lastbil med en 10 kubikmeter tank.

Odsherred Forsyning har sammen med Bucher Municipal valgt at tage et aktivt skridt mod en grønnere fremtid. Som led i forsyningsselskabets engagement i at minimere det miljømæssige fodaftryk har Odsherred Forsyning investeret i den første 100 procent elektriske slamsuger på 10 kubikmeter, Bucher FlexLine C100e, i samarbejde med Bucher Municipal.

Derudover er der valgt en vakuumpumpe med oliefri udblæsning, samt frostsikring af spulesystemet ved at cirkulere vand rundt. Dieseloliefyr er fravalgt for at undgå unødvendig emission.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Patrick Hyldedal, driftschef hos Odsherred Forsyning, deler sin begejstring for denne investering:

- Det er vigtigt, at vi undersøger grønne tiltag, men det skal også kunne betale sig at udskifte til klimavenlige løsninger. Vi er gerne first mover med nye tiltag når vi kan se det både gavner vores forretning og skaber værdi for vores chauffører. Med vores indkøb af den første 100 procent elektriske slamsuger på 10 kubikmeter sikrer vi nuludledning af CO2 under kørsel og et godt arbejdsmiljø for vores chauffører, hvilket vi vægter højt som arbejdsplads, siger han.

Den elektriske slamsugers reduktion af støj og forbedrede sikkerhedsegenskaber bidrager ikke kun til et bedre arbejdsmiljø, men øger også produktiviteten og effektiviteten i de daglige opgaver.

rich-media-3
Pressefoto.

Denne overgang til grønne løsninger understreger det stigende behov for virksomheder at samarbejde med partnere, der deler deres værdier og visioner. Bucher Municipals nære samarbejde med Odsherred Forsyning har ikke kun resulteret i en innovativ løsning, men har også styrket båndene mellem de to virksomheder.

Som et lokalt forankret firma er Odsherred Forsyning også opmærksom på betydningen af et pålideligt serviceværksted. Derfor har de valgt Bucher Municipals serviceværksted i Greve for at sikre, at deres flåde altid er klar til opgaverne.