Lyt til artiklen:

Lunas faglige fremtid: Fra forvirring til stolt struktør

00:00
Hastighed: ???x
02:15

Som faglærer på ZBC i Slagelse gør Luna Iburg sit bedste for at smitte eleverne med sin passion og faglige stolthed som struktør.

I dag er Luna Iburg landet på den helt rigtige hylde, men som mange ung prøvede hun først kræfter med en uddannelsesmæssig omvej. Det kostede derfor lidt forvirring at nå frem.

- Jeg startede faktisk i gymnasiet, men jeg havde alt for meget krudt i røven til at sidde så meget stille. Så forslog en studievejleder mig at starte på uddannelsen til struktør, siger hun til ZBC.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hjemmefra blev hun også tidligt inspireret i retning af de store maskiner, for hendes far var selvstændig, og som barn var hun ofte med, når han kørte rendegraver.

Alligevel var det oprindeligt ikke hendes plan selv at ende i et fag med masser af maskiner. Men nu er der ingen tvivl om, at Luna Iburg er i sit rette element.

- Jeg elsker faget, siger hun, og fortsætter:

Kvinder er meget velkomne i branchen, for det skaber bare en bedre dynamik i et sjak, når der er begge køn. Tidligere var det et meget hårdt fysisk fag, men i dag bruger vi jo rigtig mange hjælpemidler i arbejdet.

rich-media-2
Luna Iburg er både faglære og administrerende direktør i Iburg Entreprise. Foto: ZBC.

Passion for godt håndværk

Nu underviser Luna Iburg på uddannelserne til anlægs- og bygningsstruktør, og hun brænder for erhvervet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er en fantastisk stolthed blandt os struktører. For det er ikke noget, du bare bliver. Du er struktør, fordi du virkelig vil det. Derfor går jeg også meget op i at lære eleverne, at de skal stile højt og sætte en ære i at levere et godt resultat, siger hun.

Hun håber, at hun kan inspirere andre til at vælge faget, blandt andet fordi det tilbyder en varieret hverdag med mange muligheder.

- Det er jo nogle super alsidige uddannelser. Som bygningsstruktør arbejder du med de store konstruktioner. Det kan være Femern-forbindelsen eller fundamentet under Skovtårnet. Som anlægsstruktør kan du både være med på metroprojektet eller lave nye motorveje og hr. og fru Jensens kloak. Samtidig har du også masser af muligheder for at videreuddanne dig, fx til bygningskonstruktør.