Lyt til artiklen:

Gammel sygehusgrund bliver til nyt byrum

00:00
Hastighed: ???x
02:52

Grunden bliver kaldt Plusset, fordi det fra oven ligner et plus, og forbinder det gamle sygehusområde med resten af Herning.

For nylig blev det meldt ud, hvem der skal være arkitekten bag et helt nyt byrum midt i Herning på den gamle sygehusgrund.

Valget faldt på Team Lytts projekt, som havende det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Bag det står Lytt Architecture, Briq - udvikling af byliv og ingeniørfirmaet Niras.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det oplyser Herning Kommune i en pressemeddelelse.

Den gamle sygegrund bliver kaldt Plusset, fordi det fra oven ligner et plus. Grunden forbinder det gamle sygehusområde med resten af Herning, og byrådet har afsat godt 40 millioner kroner til arbejdet de kommende år.

- Ikke så prydhave-agtig

Borgmester i Herning Kommune, Dorte West (V), har været formand for bedømmelseskomiteen, som i sidste ende har skullet vælge mellem de to forslag, der var med i opløbet.

Team Lytts forslag har smeltevandssletten som grundmotiv, hvor belægninger af genbrugsbeton og masser af plantezoner med vild natur fletter sig sammen og fylder det store byrum ud fra facade til facade, fremgår det af pressemeddelelsen.

rich-media-2
Projektet byder også på et stort vandbassin mod nord og en central pavillon. Foto: Team Lytt.

- Projektet har et enkelt formsprog, som på en meget fin måde fortolker Herning kulturarv. De mange plantezoner vil gøre Plusset attraktivt at opholde sig og færdes i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Plantezonerne etableres med natur, som er naturlig for egnen her. Det må godt være lidt robust og rustikt, og ikke så prydhave-agtigt. Det passer godt til Herning og byens historie, sagde borgmester Dorte West blandt andet i sin tale om valget af Team Lytts projekt.

Grønt, midlertidigt byrum ser dagens lys

Se også:

Grønt, midlertidigt byrum ser dagens lys

Borgmesteren nævnte også, at smeltevandmotivet gør projektet robust, når det gælder planlægning.

Det er nemlig muligt at tilpasse form, plantezoner og belægning i takt med, at byggefelterne i Herning+ bliver udfyldt og ændret.

Projektet byder også på et stort vandbassin mod nord og en pavillon midt på pladsen, som kan danne ramme til en lang række forskellige aktiviteter og mindre events.

Anlægsarbejde næste år

Med materialevalget har projektet også en høj grad af fokus på bæredygtighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover kobler projektet sig til de 17 Verdensmål, når det kommer til henholdsvis fællesskab, biodiversitet, grønne offentlige rum og genbrug af byggematerialer.

Et grønt åndehul pibler frem

Se også:

Et grønt åndehul pibler frem

Arbejdet med at anlægge det nye, store byrum ventes at gå i gang i 2024 og udvikle sig parallelt med de mange byggerier på grunden.

Formelt løber der nu en standstill-periode i overensstemmelse med Udbudsloven. Først herefter kan der blive indgået en aftale om den videre projektering, oplyser Herning Kommune.