Lyt til artiklen:

Sneplovssalg overrasker: Købelyst trodser klimaforandringer

00:00
Hastighed: ???x
04:38

Vinterforberedelserne begynder tidligt i år, det oplever man hos Præstbro Maskiner, hvor især sneplovene er i høj kurs allerede.

De seneste vintre herhjemme har været relativt milde målt på glat føre og der har især været langt mellem dage med reel sne. Alligevel er der tidligt gang i efterspørgslen på vinterudstyr og især sneplove blandt kunderne hos Præstbro Maskiner i nordjyske Dronninglund.

- Jeg føler, at selvom vi ikke har så hårde vintre i Danmark de seneste år, så er folk alligevel forudseende, siger Flemming Larsen, som er medindehaver af maskinforretningen til Maskinteknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han og kollegerne har i år solgt flere sneplove inden vintersæsonen starter op end de plejer. Lige før vores samtale, har han også drøftet sneplove med en interesseret kunde.

- Jeg taler nærmest dagligt om sneplove i øjeblikket. Enten skal de skiftes, eller også har folk fået flere ruter og derfor skal de bruge flere, end de plejer, fortæller han.

Stabile købere

Præstbro Maskiner har forhandlet vinterudstyr i omkring 20 år. Og den erfarne forhandler var bekymret for, at det stigende fokus på klimaforandringer, og de seneste lune vintre ville koste ham en større bid af salget, så det ville vise sig, at han havde købt for stort ind. Men tendensen har peget den modsatte vej de sidste to år.

rich-media-2
Saltsprederne står godt pakket ind hos Præstbro. Her en efterløbermodel fra Jarmet. Privatfoto.

- Salget har været overraskende stabilt, og sidste år var faktisk bedre end året før. Det tyder også fornuftigt i år også. Vi har haft en del forespørgsler og salg allerede. Og jeg tror, at vi har solgt lidt mere forud, end vi plejer, fortæller han.

Som forhandler er det en stor fordel at kunderne er forud, for det er også sådan Flemming Larsen selv arbejder. Til gengæld kan det blive en udfordring, når kunderne først ringer, når sneen er faldet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal have mavefornemmelsen på plads og turde at have nok på lager. For vi vil helst undgå at sige nej. Men vi sælger typisk mest, når der kommer sne, og så kan det være svært at levere nok udstyr, fortæller han.

Klog satsning?

Flemming Larsen har tidligere bestilt mellem 50 og 100 sneplove til en sæson, og igen i år har han suppleret op på lagerbeholdningen.

- Der er folk, der siger, at man ikke er rigtigt klog, når man satser på vinterudstyr og sneplov. Men det er dumt at mangle, når der først rigtigt kommer sne, siger han med et lunt smil i stemmen.

Men for Flemming Larsen giver det god mening at holde fast i vintergrejet. For det betaler sig også, at både kunder og leverandører kan regne med en.

- Vi har solgt det stabilt i så mange år, så vores kunder ved, at de kan få skær også 10-15 år senere, når de mangler det til ploven. Forhandlerne er også glade for, at vi ikke springer i svinget, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Sigma-Pro Sneplov, som kommer i både en let, mellem og tung model. Privatfoto.

Overvejer større udvalg

Udviklingen indenfor vinterbekæmpelse stormer afsted i øjeblikket. Så meget, at man let mister overblikket over alle tilbuddene på markedet. Så blandt andet for at gøre markedet mere overskueligt for kunderne, overvejer maskinforhandleren også kraftigt at købe noget større udstyr hjem til de kunder, hvor vinterbekæmpelse fylder mere i forretningen.

- Vi er ret opmærksomme på de forskellige væsker. For nogle af vores kunder begynder at tænke mere i miljø, og det er rigtigt godt, siger han.

Det kan både være i form af større maskiner, GPS-udstyr til saltstyring og grønnere alternativer til salt. Her er forhandlere på banen med mere miljø- og naturvenlige alternativer. '

- Vi er ret opmærksomme på de forskellige væsker. For nogle af vores kunder begynder at tænke mere i miljø, og det er rigtigt godt, siger han.

Begrænset marked

Den endelige beslutning tager han, når denne vintersæson takker af. For det er et begrænset marked herhjemme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har korte vintre, så pengene skal tjenes på kort periode. Og det hjælper ikke at sælge det ypperste af det ypperste for at spare salt, når vi ikke har vintre, der varer et halvt år. For saltsprederne bliver ikke slidt op af brug. De ruster, fordi de står og ikke bliver brugt, siger han.

Derfor er det ekstra afgørende på det danske marked, at pris og udstyr skal passe sammen.

- Og jo mere mekanik og elektronik man har, desto mere kan gå i stykker. Det må ikke blive så avanceret, at det bliver for dyrt at holde kørende, siger han.