Lyt til artiklen:

Danmarkspremiere til stubfræser

00:00
Hastighed: ???x
03:10

Producenten udstiller et bredt udvalg af deres stub- og rodfræsere på Have & Landskab.

Ølholm-baserede FSI Stump Cutters lancerede deres seneste stubfræser, FSI B31, i foråret, og den har fået en flyvende start.

Det skriver producenten i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er enormt stolte over de positive reaktioner, vi har modtaget på FSI B31, og vi har allerede nu solgt dobbelt så mange, som vi forventede for hele 2023, siger Kim Schmidt, der står for salg, marketing og forretningsudvikling, i pressemeddelelsen.

- Vi glæder os til at vise FSI B31 frem for første gang i Danmark og få potentielle brugeres feedback og input, siger han.

Sving på 120 centimeter

Som en nyhed, og som den første hos FSI fra Motor-serien, er fræsehovedet på FSI B31 drevet af en hydraulisk motor.

Maskinens kraftige pumper og ventiler erstatter kobling og det traditionelle kileremstræk, hvilket fjerner behovet for daglig kontrol og efterspænding.

Stubfræseren har et arbejdsområde med et sving på 120 centimeter sammen med en kraftfuld EFI-benzinmotor og et design på 74 centimeter, som ifølge producenten "muliggør ubesværet passage selv på havens smalleste steder".

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
Fræseren har integreret værktøjskasse. Pressefoto.

Bælternes store kontaktflade kombineret med et meget lavt tyngdepunkt sikrer stabilitet og god manøvredygtighed i alle typer terræn. Det er grundet hydrauliktankens placering mellem bælterne.

Derudover sørger det svingbare kontrolpanel for fuldt overblik over arbejdsområdet ved fræsning og under transport.

Udsprang af forespørgsel

Den nyudviklede stubfræser udsprang af en forespørgsel fra et af Europas største udlejningsselskaber.

Udlejeren ønskede en kompakt maskine, der kombinerede god ydelse, simpel og intuitiv betjening med minimal vedligeholdelse.

Danmarkspremiere til verdens stærkeste flishugger på el

Se også:

Danmarkspremiere til verdens stærkeste flishugger på el

- Vi har i mange år arbejdet tæt med udlejningsbranchens største spillere. De kender vores høje kvalitet og gode service, men i dette segment har vi ikke tidligere kunnet tilbyde et produkt, fortæller udviklingsingeniør hos FSI Launy Luckmann i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor lytter vi selvfølgelig til branchen og deres forespørgsel, ligesom vi lytter til vores øvrige partnere, kunder og brugere for at sikre, at vores løsning matcher deres behov, siger Launy Luckmann.

Udstiller i Skoven

Stubfræseren henvender sig blandt andet til udlejere med private og professionelle kunder, men også til anlægsgartnere og dedikerede udbydere af stubfræsning.

- Med FSI B31 var målet at designe en simpel og effektiv stubfræser bygget af højkvalitets komponenter, siger Kim Schmidt fra FSI Stump Cutters.

- Den kræver minimalt vedligehold, har nem betjening, en stor kapacitet og et stort arbejdsområde for en maskine af sin klasse, siger han.

Flishugger-koncept kunne være gået tabt i konkurs - nu lever det i bedste velgående

Se også:

Flishugger-koncept kunne være gået tabt i konkurs - nu lever det i bedste velgående

FSI Stump Cutters er at finde blandt udstillerne på Have & Landskab på Stand 20 i Skoven, hvor producenten vil udstille et bredt udvalg af deres stub- og rodfræsere.