Lyt til artiklen:

Virksomhed sætter udstyr til grønne områder på auktion

00:00
Hastighed: ???x
01:43

Den igangværende online auktion byder blandt andet på en maskine til ukrudtsbekæmpelse, en elektrisk klipper og forskellige håndredskaber.

PV Greve, som er kendt for deres arbejde inden for service og drift af veje, belægninger og grønne områder i det private og offentlige, er flyttet.

Virksomheden har altid haft fokus på bæredygtighed, ansvar og rentabilitet, og i tråd med deres filosofi har de besluttet at give værdifulde effekter videre til nye brugere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Campen Auktioner, som står for online auktionen.

rich-media-2
PV Greve arbejder med landskabspleje. Pressefoto.

Auktionarius Finn Campen er glad for samarbejdet og fortæller, at auktionshuset har stor erfaring med flytteauktioner, hvor de håndterer alt fra små kontorer til store entreprenørmaskiner.

Auktion slutter i august

Online auktionen udløst af flytningen byder på et bredt udvalg af udstyr til parkdrift og grønne områder.

Her er alt fra snerydningsudstyr, saltspredere til varebiler, en traktor, elbiler og segways. Der er også masser af afmærkninger, mærker, festivalhegn og håndredskaber.

rich-media-3
Eftersyn sker på auktionsadressen i Nyrup på Sjælland. Pressefoto.

I den forbindelse oplyser auktionshuset, at der blandt andet er et Heatweed-anlæg monteret på holder, en Raymo el-klipper Torpedo med fjernbetjening, håndredskaber fra Stihl til batteri, en Melex mini elladbil, trailer med vip og forskellige kompressorer og generatorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Online auktionen slutter tirsdag 8. august klokken 20.30, og der vil være mulighed for eftersyn tirsdag 1. august og tirsdag 8. august fra klokken 9.00-17.00 på auktionsadressen i Nyrup.