Lyt til artiklen:

Ny strategi giver øget vækst

00:00
Hastighed: ???x
02:50

Nyt dansk kontor har givet en positiv udvikling for Kellfri.

Selv om krisen har kradset mange steder de seneste par år, så er humøret højt hos Kellfri, der er leverandør af produkter til både større og mindre landbrug.

Herhjemme er firmaet især kendt for de blå Lovol-traktorer, der har vundet indpas mange steder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Firmaet har formået at vækste, og den positive udvikling sker på baggrund af en ændret strategi og et nyt fokus på forhandlernettet.

- Vi har fået en god start, efter vi har lavet om i vores setup i Danmark. Vi har vækstet rigtigt meget i forhold til sidste år, fortæller Martin Bro, der er landechef for Kellfri i Danmark.

- Vi har ikke rigtigt haft nogen ansat i Danmark de senere år, men sidste år åbnede vi et kontor i Skive, og nu er vi tre ansatte til at håndtere kunderne på det danske marked. Og det har givet os meget positivt feedback, siger han.

rich-media-2
Landechef Martin Bro. Pressefoto.

Svenskejet familievirksomhed

Kellfri er en gammel, svenskejet familiedrevet virksomhed, som i dag er en del af en stor koncern med mange forskellige virksomheder.

Ifølge Martin Bor kunne der tidligere være lidt udfordringer med at få fat i Kellfri, men med oprettelsen af kontoret i Danmark er der hjælp og vejledning at få med det samme, når kunderne har brug for det. Hertil kommer, at den fornyede indsats også har givet positivt udslag på forhandlernetværket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Da jeg startede den 1. september sidste år, havde vi Middelfart Maskiner, AV Larsen og Minitraktorgården som forhandlere. I dag har vi yderligere samarbejde med Thy Traktor og Maskinservice, Rold Maskinhandel, Grenå Skov & Have samt M. Poulsen, Løma Maskinservice i Sønderjylland. Og vi har en tre - fire stykker mere i pipelinen, som også er på vej ind, siger Martin Bro.

Ny strategi

Ud over at udvide netværket med nye forhandlere, er der også blevet ændret i forretningsstrategien.

- Vi har ændret lidt på den måde, vi tilgår markedet. Vi er gået væk fra at forsøge at være de billigste af de billigste. Vi holder os stadig i den lave ende prismæssigt, men vi sælger løsninger og ikke problemer til kunderne. Og det er vigtigt for os, siger Martin Bro.

- Vores produkter kommer fra Kina, og nu har vi tre konstruktører, der sidder og tegner og designer på vores produkter. Så er der nogle ting, vi ikke er tilfredse med, er vi i stand til at forbedre dem. På den måde differentierer vi os fra vores konkurrenter, der bare henter produkterne hjem og sælger dem.

Alt bliver testet

Alle produkter, som Kellfri importerer, bliver dermed testet af firmaets egne folk, ligesom Kellfri selv står for CE-godkendelserne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har også pillet mange produkter ud af vores sortiment, fordi vi ikke var tilfredse med dem. På den måde har vi også et sortiment, der udvikler sig hele tiden. Vi får nye ting ind og tager andre ting ud, så der bliver udviklet på tingene hele tiden, fortæller landechefen.