Ifølge Skovplanteringens formand, Torben Leisgaard, er det lysten til at se planterne vokse, der driver danske planteskoler. Branchen er udfordret af billig produktion i udlandet, og konsekvensen er, at der bliver færre og færre planteskoler.

- En af vores store udfordringer er lave lønninger i andre lande. Priserne på skovplanter er om noget faldet de sidste 25 år, og det siger noget om de udfordringer, branchen har. Det er derfor, jeg synes, det er vigtigt, at vi som branche står sammen og laver løsninger sammen. De seneste 30 år har været hårde for de danske planteskoler, siger Torben Leisgaard.

Udfordret branche

Han uddannet som praktisk hortonom og er til daglig leder af Frijsenborg Planteskole, hvor han har arbejdet i 30 år. Han sidder med i Danske Planteskolers hovedbestyrelse og er desuden formand for erfagruppen Skovplanteringen, hvor planteskolerne med særlig interesse i skovplanter udveksler viden. Derudover repræsenterer han også de danske skovplanteproducenter på europæisk plan og har derfor et godt indblik i konkurrencesituationen for de danske planteskoler.

- Vi er udfordret i Danmark. Vi er i en stærk konkurrence med østlandene, som har billige lønninger, men samtidig tror jeg, at lønningerne vil udligne sig med tiden. Vi er en meget lille branche, men vi er også heldige i og med, at vores kolleger er landmænd og grøntsagsavlere, og ad åre vil de maskiner, som henvender sig til dem, også kunne bruges af os. Det kunne for eksempel være robotlugemaskiner. For fem år siden var brugen af GPS på planteskoler helt fjern, men i dag renser de fleste efter GPS. Udviklingen går rigtig stærkt, og det vil komme os til gode, siger Torben Leisgaard.

Ønsker kvalitet

Han ser dog også nogle lyspunkter på det danske marked. Blandt andet at der er en tendens til, at mange kunder - først og fremmest godser - gerne vil betale for at få planter af højeste kvalitet, fordi det på langt sigt også giver den bedste indtjening, når der for eksempel er tale om bøge- eller egeskov. Det samme gør sig gældende for anlægsgartnerne, der også køber ind for privatfolk, der gerne vil betale mere for bedre kvaliteter, så hækken ind mod naboen kommer hurtigere undervejs. Men tilbudsjagten på nettet har dog også nået skovplanterne.

- Der er bortfaldet nogle begrænsninger i forhold til at modtage offentlig støtte til etablering af privat skov, der har betydet, at der anlægges flere små skove ned til et par hektars størrelse. I de tilfælde betyder prisen en del for kunderne, og mange af dem går på nettet og ser, hvor man kan få varen billigst. Den udvikling kan man ikke stoppe, og det er svært at være konkurrencedygtig, når et dansk egefrø af bedste kvalitet koster omkring en krone i indkøb, mens det måske koster en tiendedel i Ungarn, siger Torben Leisgaard.

Et åbent marked

Men sådan vil det ifølge planteskolelederen være i en verden, hvor alle handler med alle, og skovplanter krydser landegrænser i alle retninger.

- Man må give noget for at få noget. Jeg tror, man dør, hvis ikke man ser på det som et stort åbent marked. Vi kan ikke bare opstille mure mod at handle frit, synes jeg. Det kan være svært at forstå, at der kommer planter til Danmark, som er dyrket med kemi, der er forbudt herhjemme, og derfor efterspørger vi naturligvis ens vilkår i EU, men vi går ind for, at vi kan handle planter på kryds og tværs. Det er også derfor, vi er aktive både på nationalt og europæisk plan ? det er nødvendigt, hvis vi vil arbejde branchen i den rigtige retning, siger Torben Leisgaard.

En anden udfordring er det arbejdspres, der er forbundet med, at mange kunder traditionelt gerne vil plante tirsdagen efter påske.

- Det handler formentlig om, at kunderne har brug for at planlægge udplantningen, men det er ikke nødvendigvis det bedste tidspunkt at plante på. Det kan sagtens være bedre for planten at komme i jorden i eksempelvis i august, og den tilvækst, en plante har frem mod vinter, vil den jo være foran året efter. Men det er et svært budskab at nå igennem med. Jeg tror, at traditionen har meget at sige, siger Torben Leisgaard.