Klimatilpasning behøver ikke være i stor skala. Det er Gladsaxe Kommune et godt eksempel på, som godt nok har gang i en lang række store klimatilpasningsprojekter, men kommunen arbejder også med mindre tiltag. Således har kommunen i forbindelse med en udbygning omdannet en børneinstitution til et skoleeksempel på klimaløsninger i områder med særligt udfordrende jordforhold.

- Børneinstitutionen Nøddehegnet ligger i en del af kommunen, hvor jordens sammensætning gør den uegnet til nedsivning af regnvand på egen matrikel. Samtidigt har vi en afløbskoefficient på 1/10 på grunden. Det betyder, at kun 10 procent af grundens areal kan være befæstet - med bygning eller fast belægning - og med afledning til det fælles kloaknet. Vi kunne således ikke arbejde med traditionelle løsninger som eksempelvis faskiner, men måtte finde en måde at holde på regnvandet, så det slet ikke ville ende i det offentlige kloaksystem, fortæller arkitekt Jan René Rasmussen fra Gladsaxe Kommunes Ejendomscenter i en pressemeddelelse.

Derfor har kommunen arbejdet med at finde løsninger, der udnytter vandet på stedet, så vandet bliver en rekreativ ressource for børnene og de ansatte i Nøddehegnet, og samtidig ikke belaster kloaknettet. Bag udførelsen af projektet står Gladsaxe Kommunes Ejendomscenter i et tæt samarbejde med Teknologisk Institut og Byggros.

- Vi har udviklet et projekt, der kan håndtere meget store mængder nedbør på kort tid. Ved at kombinere en række forskellige løsninger er det lykkedes os at få så god en løsning, at vi vil kunne klare et voldsomt regnvejr, der kun forekommer hvert femte år, siger Jan René Rasmussen.

Grøn væg

Klimaprojektet indebærer blandt andet et grønt tag på den nye tilbygning og en grøn væg på den side af den nye bygning, som vender ind mod den gamle institution. På den måde får børnene og de ansatte en flot grøn udsigt at kigge på. Den grønne væg er udviklet i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Byggros, så den udnytter regnvandet bedst muligt. Torben Hoffmann fra Byggros forklarer:

- Vi har gravet to store tanke ned på 7,5 kubikmeter og 10 kubikmeter, som opsamler regnvand fra det godt 700 kvadratmeter store eksisterende tag. Når den mindste tank er fuld, bliver den store fyldt op. En lille pumpe i den mindste tank sørger for at pumpe regnvandet op på den grønne væg. Den grønne væg er på 30 kvadratmeter og bygget op af vægkasser. Vi har konstrueret systemet således, at vandet bliver pumpet op i den øverste blomsterkasse. Herfra løber vandet så fra kasse til kasse. I den nederste kasse er der så en vandmåler, som måler vandet og sørger for at give besked til systemet, når der er brug for mere vand.

Det grønne tag bliver vandet fra den store tank, så det både optager det regnvand, som falder på tagfladen og det overskydende vand. Taget er beplantet med sedumplanter, der skifter karakter i løbet af året i takt med årstiden.

- Fra denne store tank går der konstant vand til taget igennem en række siveslanger, hvad enten det regner eller ej. Overskudsvandet fra faldstammen samles ét sted, kommer ud i et stort regnvandsspyr og løber ned i et regnvandsbed, forklarer Torben Hoffmann.

Regnvandsbedet er på 63 kubikmeter og dimensioneret til at klare selv meget heftige skybryd, som statistisk set kun forekommer hvert femte år. Hvis det har regnet voldsomt, står det som en lille sø, man skal krydse over via en lille bro for at komme fra parkeringspladsen til børneinstitutionen.

- Vi ville gerne skabe nogle tiltag, som var synlige og legende. Det skulle give noget ekstra til børnene og de voksne, så de også fik en sjovere hverdag. Med de her løsninger får vi nogle pædagogiske, funktionelle og rekreative løsninger, der gør Nøddehegnet til en helt unik institution. Jeg glæder mig til at se, hvordan det kommer til at virke i praksis, siger Jan René Rasmussen.