Bent Gissel er vred. Der skal til dagligt rigtig meget til at ophidse den 71-årige ejer af firmaet Bakkegård A/S, der har neddeling, sortering og kompostering som to væsentlige arbejdsområder. Men da han i forrige nummer af Grøn Teknik læste om neddeleren Arjes Raptor XLL, der ifølge ejeren RGS 90 producerede 200-250 tons i timen med et olieforbrug på 30 liter, kunne han ikke besinde sig.

- Man skal holde sig til sandheden. De tal hænger ikke sammen. Vi har selv været oppe på 90 tons i timen, men man kan ikke producere 250 tons på en time på en maskine, mener Bent Gissel, der har diskuteret tallene med kolleger i branchen, der alle giver ham ret.

- Til mine kunder siger jeg 50-70 tons i timen, for det kan jeg love uden at overdrive. Kan vi nå mere, bliver kunden positivt overrasket. Det er bedre end at prale med et højt tal, som man alligevel ikke kan leve op til. Så går kunderne i den anden grøft og bliver sure og skuffede, og det er ikke god forretning, fastholder Bent Gissel.

Brancheskift

Til næste år er det 50 år siden, at han som 22-årig etablerede firmaet i Sønderjylland sammen med tre kompagnoner. I de først år var det hovedsageligt landbrugsrelaterede opgaver, men han og hustruen Else flyttede mod nord til hendes gamle barndomshjem ved Brørup midt mellem Esbjerg og Kolding fik de mere plads, og arbejdsopgaverne ændrede sig som følge deraf.

- Landbrugsaktiviteterne blev droslet ned og til sidst solgt. Man skal ikke beskæftige sig med ting, som ikke interesserer en, siger Bent Gissel.

Han kastede sig i stedet for ud i græsslåning i rabatter, men det blev ikke bygget op til, hvad han havde forestillet sig.

- Der kom en sælger til gården, som overbeviste mig om maskinens mange muligheder. Men vi fik aldrig gjort det til en ordentlig forretning. Da maskinen skulle til reparation, mente sælgeren, at vi skulle skifte den ud med en rabatskræller. Han var med mig ude et par gange for at hjælpe mig med at sælge mig selv og maskinens evner. Derfra begyndte det at udvikle sig, fortæller Bent Gissel.

Maskinen førte ordet

Det var hos kommunerne, at hans rabatskræller havde en fremtid, og Bent Gissel lærte hurtigt, at det var meget nemmere at lade maskinens formåen tale for sig frem for at give en lang salgstale.

- Det eneste kunderne ønskede at vide var, om vi kunne udføre arbejdet. Jeg sagde til dem, at vi kører i to dage, og hvis de ikke var tilfredse med det arbejde, jeg havde udført, skulle de ikke betale. Var de tilfredse, skulle de betale fra dag et. Det var altid tilfredse.

Det er ikke en metode, han fortsat anvender, men den var i sin tid med til at åbne mange døre for ham.

Else Gissel styrede kontoret indtil for knap syv år siden. Hun er selvlært, ligesom hendes mand er det.

- Der er ingen af os to, der har en uddannelse. Vi har bare givet os til at arbejde, og så har vi samlet viden undervejs. Sådan kan man ikke gøre det i dag. Man er nødt til at have mere med sig, mener hun.

Mest givende

Han har selv kastet sig ud i forskellige maskinkonstruktioner, blandt andet til rabatfræsning, som han har anvendt for flere kunder. Det har hele tiden været med de strenge forretningsbriller på.

- Tiltagene skal selvfølgelig give penge, ellers er det ikke sjovt. Giver det penge, skal det derudover også være sjovt, lyder læresætningen fra Bent Gissel.

Han har beskæftiget sig med hegnsklipning, oprensning af vejrabatter, styret underboring, grødeskæring og flere andre ting.

- Jeg har altid beskæftiget mig med et speciel niche. Neddeling, sortering og kompostering, som jeg arbejder med nu, har set over årene været den mest givende.

Dog er han vendt tilbage til oprensningen af vejrabatter og -grøfter. Han stoppede i sin tid, da den oprensede jord var meget kostbar at komme af med, og generelt bureaukratisk at beskæftige sig med. Nu arbejder han med en selvbygget maskine, som kan smide jorden om på den anden side af grøften. Dermed skal han ikke køre den væk, og det eliminerer et stort besvær.

Giv kunder en oplevelse

Firmaet ejer tre sorteranlæg, to rabatskrællere, en kompostvender og fire anlæg til neddeling. Dertil kommer syv gummigede til at fodre systemerne samt flere lastbiler til at flytte anlæggene rundt. De seks faste medarbejdere bevæger sig i en radius af 100 kilometer fra Brørup.

Tidligere kom de længere omkring, men i en tid længe før Storebæltsbroen og hvor motorvejsnettet var knap så udbygget som det er i dag, tog det typisk fem timer hver vej. Både når der skulle besigtiges og afgives et tilbud på en opgave, og et lignende tidsforbrug når materiellet skulle på plads.

Løsningen var lige til, forklarer Bent Gissel:

- Jeg tog flyvercertifikatet og købte mit eget fly. Det kostede 250.000 kroner, og dertil kom cirka 40.000 kroner om året til diverse udgifter. Vi lavede en landingsbane på vores mark, og så tog det pludselig ikke så lang tid at komme frem. Det er vigtigt at sørge for at give kunderne en oplevelse, så de kan huske en. Den oplevelse fik de med flyvemaskinen, husker Bent Gissel.

Det er godt ti år siden, han sidst har fløjet. Storebæltsbroens konstruktion kombineret med stigende priser på brændstof mm. ødelagde det samlede regnestykke, og så var der ikke andet for end at afvikle flyet. Egentlig på samme måde, som han har afviklet de forretningsområder, som ikke bar den nødvendige mængde frugt.

Selvkørende chauffører

- I dag er det sværere at gøre opmærksom på sig selv, men behovet er heller ikke så stort længere. Vores kunder er oftest kommuner, og de ringer direkte til vores chauffører. Det er så godt som altid den samme chauffør, der kommer ud til kunden, og de kan give svar på spørgsmål med det samme. Hos mig har enhver chauffør også ansvaret for sit materiel. Det må kun slides til et vist punkt, før det skal udskiftes. Det holder mine folk selv øje med, siger Bent Gissel.

De seks faste folk har alle været ansat mellem 8 og 27 år. Bent Gissel mener ikke selv, at han forkæler dem. Tværtimod mener han, at de forkæler ham, for han skal ikke tænke på at sætte dem i gang.

Selv sætter hans sig i maskinen, hvis behovet er der. Ellers bruger han sin tid på at være ude og besøge kunderne. Han vil gerne vise både kunder og medarbejdere, at han fortsat brænder for sit arbejde. Det blå Kansas arbejdstøj har han på hver dag.

- Og det må gerne blive snavset, understreger Bent Gissel.